onsdag den 11. august 2010

Barselsliv # 2 - Det bliver dyrt

I dag havde Malthe og jeg ingenting på programmet. Absolut ingenting!!

Jeg er jo nødt til at indse at alene tanken om en hel vinter i regn og blæst godt kan stresse mig, hvis der ikke skal ske lidt. Jeg mener; det ER skidehyggeligt at læse bøger, synge, lege fangeleg, lege, nusse og pusse, men ikke 8 timer hver dag, vel??

Kendskabet til mig selv er stort nok til at jeg ved, at det er bedst for alle parter, hvis der de fleste dage er lidt på programmet. Bare lidt - for så trives jeg ligesom bedst. Og når jeg trives, så trives vi jo alle, ikke?

Derfor var jeg altså nødt til at reagere med det samme, da jeg idag blev ringet op, at de støvler jeg havde bestilt var kommet hjem! Fluks hev jeg det barn - der var blevet puttet fordi moren troede han skulle sove 2 gange i dag, men som bare lå og snakkede og grinede, hvergang han så sin mors stygge fjæs - op af barnevognen og kørte afsted.

Ind i skobutikken, på med støvlerne - der selvfølgelig var perfekte - ind i Føtex efter en bolle, så lækkermusen ikke skulle falde i søvn i bilen hjem (ja, boller kan faktisk godt holde børn vågne - særligt de helt hvide!!), og så hjem med en storgrinende dreng, der stadig ikke synes han var træt.

Således en masse penge fattigere blev vi alle lidt lykkeligere: nye støvler, en lille tur ud af huset, en HVID bolle og middagssøvnen udsat halvanden time. Håber ikke der bliver for mange af disse dage - for så bliver det sgu lidt dyrt at være på barsel!
Skynder mig lige at vise støvlerne frem, inden de bliver gemt væk, så Henrik ikke opdager dem lige nu ;-))

4 kommentarer:

  1. Tillykke Heidi - de er fede...

    Ps. Jeg har også gemt mine nyindkøbte i skabet, så gemalen ikke behøver at få af vide, jeg har spenderet en mindre formue på støvler endnu....

    SvarSlet
  2. ja det er dyrt at gå på hjemme på barsel, ved jeg af erfaring endnu engang..... puha og nu er det endda kun dagpenge der kommer ind på kontoen resten af tiden for mit vedkommende. Men det er så dejligt!!!

    kh
    Louise - mor til Isabell og Phillip

    SvarSlet
  3. Skønne støvler - ærgeligt jeg ikke kan arve efter dig.
    Håber du har en god barselsopsparing - for de dage bliver der nogle stykker af :)

    Kram

    SvarSlet
  4. Nej, hvor er de bare flotte!! Bliver nødt til at spørge, hvilket mærke det er?
    Og stort tillykke med dem ;o)

    Mvh Stine

    SvarSlet