mandag den 2. august 2010

Barselsliv #1

Underlig dag... Man skal godt nok lige vænne sig til det her barselshalløj. Ja, jeg har jo prøvet det før, men det er så længe siden, at man ting føles som var det første gang.

Det er jo ikke fordi man får bedrevet det helt store:

Pille dreng ned fra spisebord, samle mad op fra gulvet, "læse" pegebog, tjekke hvad der er i slikskabet,  skifte ble, stable klodser, synge, pille dreng ned fra sofabord, smøre mad, samle mad op fra gulv, pille dreng ned fra stol, tjekke hvad der er i brødskabet, gå tur i haven, putte klodser i kasse, tjekke hvad der er i køleskab, samle mad op fra gulvet, gå en fuge i fliserne i carporten for at få barn til at sove, tjekke hvad der er  i fryseren, gå lidt mere i frem og tilbage i carporten (for ikke at drukne i regnen), tjekke hvad der er i slikskabet, forsøge at forklare storgrinende dreng at man ikke må løbe i sofaen (det lykkedes ikke), samle et kilo ris op fra gulvet.

Nu sover børnene og projekt "Hvor meget is kan man spise i løbet af en barsel uden at komme til at veje 100 kilo" er i gang.

Morgendagens projekt:
Opfind en løsning til at holde barn væk fra toiletkummen, mens man hjælper et andet barn der sidder på toilettet!
Prøve at modstå charmetrolden og indføre bare en lille smule konsekvens.

2 kommentarer:

  1. Hæ hæ - I love it!
    Barselstip #1: Sæt toiletbørsten op på et skab/op i vindueskarmen (læs: væk fra børnehøjde...)
    Kh Mie

    SvarSlet
  2. Ha Ha - det lyder jo tilnærmelsesvis som min dag herhjemme.
    Hvis du finder en løsning på, at holde børn væk fra toilettet, så sig gerne til. Her fisker vi dagligt legetøj, toiletruller m.m op fra toilettet. (det hjælper ikke at holde døren lukket, for så finder man da bare noget at stå på, så man kan nå dørhåndtaget.)
    Kh Anne

    SvarSlet