Besøg hos AC

I sidste uge var vi på besøg hos AC for at afrunde vores 10 år som medlem hos dem, og for at få videregivet nogle af de erfaringer, vi havde med AC i Bogota under rejsen efter Malthe.

Det var med en vis vemod jeg tog afsted. En epoke som ventende er slut og tiden med 23 daglige opdateringer efter nyt hos AC er overstået. Jeg har tidligere udtrykt glæde over dette, men samtidig må jeg indrømme at tanken om ALDRIG at skulle opleve det fantastiske af få et barn igen, nager mig lidt. Der er nu gået et par måneder og vi er alle landet, og dermed sniger et lillebitte ønske om en 4'er sig også ind. Har jo egentlig altid synes, at man skulle få 2 eller 4 børn - 3 er ikke et heldigt tal i den sammenhæng.

Vi spurgte ind til, hvordan muligheden for en evt bio-søskende er, når man adopterer via ICBF og fik desværre at vide, at der ikke bliver taget hensyn til, om der er andre børn der er blevet bortadopteret. Øv.....der røg den chance.

Jeg var noget rørt, da vi tog derfra og måtte ringe til Henrik for at høre, om han havde de samme tanker som mig. Det havde han overhovedet ikke, og dermed kan man jo så konkludere, at vi ikke skal have en 4'er. Det bliver nok aldrig mig, der kommer til at sige endegyldigt fra, men så er det jo godt man har en fornuftig mand....

P.S.
Vi havde en god snak med vores sagsbehandler og fik afleveret vores kritik. Vi føler, vi blev hørt og forstået og ved, at der i løbet af efteråret bliver sat nogle ting i gang, for at forbedre samarbejdet mellem de adopterende og AC Bogota. Hvad der skal ske, ved jeg ikke.