Er her nogen?
Vel at mærke nogen, som gider læse et laaaaaaaaaaangt indlæg om den skønneste ferie i umindelige tider? Og se ca 953 feriebilleder af blå himmel og børn der spiser is?
Så er det bare ærgerligt, at jeg ikke gider skrive indlægget, fordi jeg er blevet sur over, at aldrig så snart har man sat sine fødder på matriklen, før de dårlige puttevaner vender tilbage og man tilbringer en aften på trappen. For til sidst at bide gemalen halvt over og bede ham melde sig ind i kampen! (Hvilket han allerede havde tilbudt en halv time tidligere... :0)
Nu sidder der sikkert nogen og bider sig i knoerne over, at det indlæg ikke kommer, så for at skadestuerne ikke skal blive overrendt af kvinder med blodige hænder, får I lige en
kort forkortet version her:
Da vi tog hjemme fra så det sådan ud:
Til dels også i vores indre, efter et forår hvor vi har haft lidt for travlt og været lidt for lidt sammen alle 5.
Men når man skal bo sådan:
og himlen er blå hele ugen og ens unger er skidesøde og medgørlige 24/7, så er det svært ikke at smile.
Og de gjorde vi så, mens vi spise makrelmadder på terrassen og passede på, at de ikke blæste af tallerknen.
Vi cyklede også en tur
eller to.
Nogen blev også lidt mere brune beige:
Mens andre bare var søde i solen:
Og så hyggede os bare helt vildt med familie og venner, som også havde indlogeret sig i Niels Skiverensgård eller på campingpladsen. Vi forlod stort set ikke Skiveren, for vi havde det bare så hyggeligt, og behovet for at komme ud at se noget af alt det vi har set før, var der bare ikke.
Når det så blev aften, kiggede vi længe på det her:
Og glædede os over at næste morgen, gjorde alle det her
til klokken var næsten 8. Hver dag!
Jamen kan man så bede om mere? (udover at ens unger gider lægge sig til at sove herhjemme!)
Det var skønt med skønt på. Zen med zen på og en af de ferier man bare ikke gider hjem fra. :-))