Fingeren ud af navlen!

Nu skal det hele jo ikke gå op i ynk og selvmedlidenhed over sovehelvedet. I bund og grund er det vi oplever jo ikke værre, end det så mange andre familier går igennem, adopterede børn eller ej.

Derfor kan du, kære læser, i næste indlæg se frem til at læse om rødbeder og marmelade.

Men tro nu ikke du har læst det sidste indlæg om søvn, eller mangel på samme, her på kanalen. Fingeren finder helt sikkert tilbage til navlen igen. Jeg gider bare ikke idag.


- Posted using BlogPress from my iPad

Jinxet!

I et af mine forrige indlæg om søvnfrustrationer, skrev jeg, "han er heldigvis nem at putte".

Det skal man ALDRIG gøre, for det er selvfølgelig lykkes mig at jinxe det hele, så den lille fyr nu er så ked af det, når han skal sove. Det er IKKE en mulighed at gå fra ham - det er ikke "hysteri", det er tydeligt at høre på hans gråd og se på hans reaktioner.

Så nu putter vi selvfølgelig hos Malthemusen, men desværre er han så meget i alarmberedskab, at han har alle antenner ude, så når vi tror han er væk, og vi kan forlade soveværelset, slår han øjene op, og så starter det  forfra. Så fra at bruge 3-4 minutter på at putte, har vi de sidste dage brugt en time.

Om det stadig er omvæltningen i DP der driller, ved vi ikke.
Det er træls, hårdt og frustrerende, men vi ser ikke anden udvej lige nu, end at være der når han viser, han har brug for os.

This too shall pass - I know! Please let it be soon....

Sovestatus pt

Siden sidste fredag:

• antal nætter der er sovet igennem: 0
• antal nætter med skrigeture: 0
• antal nætter med en mælkeopfyldning: 1
• antal nætter med to mælkeopfyldninger: 4
• antal nætter med en flaske mælk løbet ud i sengen: 1
• antal nætter med propel liggende mellem mor og far: 6
• antal nætter med barn sovende roligt mellem mor og far: 1
• antal nætter hvor barn var ved at falde ud i fodenden: 1
• antal nætter hvor dagen starter kl 04:47: 1
• antal middagslure til mor: 4 (fordelt på 3 dage!)

Som den veludhvilede læser kan se, går det fremad, og nu er det weekend med håb om en ekstra lur eller 4 :-))

Om manden med riflen og Rudolf Steiner

Troede egentlig kun febervildelse var for børn, men satser på det er feberen, der har påvirket min hjerneaktivitet de sidste par nætter, hvis ikke, så er det måske på tide at få den kigget nærmere efter!

I hvert fald har jeg haft de vildeste drømme og er vågnet op badet i sved. Ofte kan jeg ikke huske hvad jeg drømmer, selvom jeg er klar over det sker hver nat. Men de sidste nætters drømme står lysende klar for mig - den mest dramatiske her til morgen:

"Jeg er alene hjemme med Malthe og har besøg af farfar. Da han skal til at gå og jeg følger ham ud til døren, kommer der en par vilde lysglimt ind ad køkkenvinduet, og jeg lukker forsigtigt fordøren op og kigger ud.

Udenfor holder en stor hvid bil, hvorfra en meget stor, muskuløs, skaldet mand stiger ud. Han minder om Ronald, fra "Pigen der leget med ilden." I hånden har han en skarpladt riffel som han peger i øst og vest med. Som det rolige menneske jeg er, taler jeg stille til ham og spørger, hvad jeg kan hjælpe med. Manden  kan ikke tale, men brummer underligt. Han går ud mod vejen, hvor han sigter på en forbipasserende, for derefter at vende sig om mod mig igen.

Mit mod slipper op, og jeg lukker forsigtigt døren og hvisker til farfar, at han skal gå op i soveværelset med Malthe. Jeg tager min telefon og følger selv efter. Da vi er samlet, vil jeg ringe til politiet men mine hænder ryster, så jeg ikke kan ringe op. Efter gentagne forsøg lykkes det mig at komme igennem til politiet i Ikast! (Ikast af alle steder!!)

En telefonsvarer møder mig med en lang præsentation af de to vagthavende. Da jeg endelig kommer igennem til et levende menneske, skal jeg svar på et spørgsmål om Rudolf Steiner-pædagogikken!! Jeg kæmper forgæves og er ikke i stand til at svare.

En telefonsvarer møder mig med en lang præsentation af de to vagthavende. Da jeg endelig kommer igennem til et levende menneske, skal jeg svar på et spørgsmål om Rudolf Steiner-pædagogikken!! Jeg kæmper forgæves og er ikke i stand til at svare. Det banker på døren, riffel manden vil ind.

Mit hjerte hamrer løs og sveden hagler af mig...."

Og så vågner jeg heldigvis. Drivende våd og med hjertet i halsen.

Hvor fanden kom sådan en drøm lige fra? 

Og hvad har Rudolf Steiner med politiet i Ikast og Ronald at gøre???  

Er der en drømmetyder til stede?

På den igen

Overvejer om det kan betale at gå i seng.

Klokken nærmer sig midnat og inden længe bliver der kaldt første gang med krav om at dele seng og pude med mor. Fint nok, hvis det bare blev ved det. Men vi skal også ligge næse mod næse - på min forkerte side.

Og om halvanden time er den gal igen. Så skal der mælk til. Eller vand. Eller også skal jeg vende mig om igen.

Yderligere halvanden time senere, skal vi finde "gaggi og klud", og så lige dele pude igen.

Så går der 2 timer, så skal vi lige vi blive enige om, at det IKKE er morgen. At man ikke kan se nissebanden og spise rosiner nu. Det er mest mig, der er enig i det.

Med lidt held holder vi os nu sovende til kl 6, hvor "minne (mig) er pladdervåd" og det er tid til at stå op og skifte natble, finde iPad med nissebanden, tænde fjernsyn og lave lidt mad til Yndlingsmalthen, i håbet om han derefter kan holdes hen en halv times tid, mens man selv koger på sofaen, for at nå op på noget der ligner 5-6 timers søvn.

Vi er slået tilbage i søvnrytme - eller mangel på samme.

Vi ved godt hvorfor: Der er blevet rykket rundt i Malthes hverdag (nyt barn i DP og farvel til kammerat) og det viser sig, som så mage gange før i søvnen.

Det er bedre nu end for en uge siden og skal nok blive godt igen, men hold da op, hvor vænner man sig hurtig til at sove op mod 4-5 timer i træk, og føler sig derfor i den grad også slået hjem i ludo, når det så ikke sker mere.

Vi er ikke bekymrede - bare trætte. Ved som sagt godt hvorfor det sker, og er også klar over at det vil ske igen, fx. når han skal i børnehave til august.

Sådan er det at have en Malthe og det tager vi gerne med, når bare vi ved hvorfor det sker. ( Og man selv kan snige en halv times middagslur ind i løbet af dagen)

Så nu rører han på sig....

Godnat og sov godt derude!

Heldigvis er han meget nem at putte

Ssshhhh...

Vær lige stille! Jeg læser.

Jeg er for første gang i mere end et år blevet opslugt af en bog. ELSKER når det sker, men der har ligesom ikke været ro til nå så langt i en bog, at den har fanget mig.
Men igår afleverede jeg Malthe i dagpleje, Andrea i SFO og sendte Frederik over til en kammerat, og så smed jeg mig på sofaen og nød et par stille formiddagstimer med min nye bog, inden hverdagen igen kaldte idag - ovenikøbet på min fødselsdag.

Det er Hanne-Vibeke Holsts - som er en af mine yndlingsforfattere - nye bog "Undskyldningen", jeg har kastet mig over. Et familiedrama i fortid og nutid - og bestemt anbefalelsesværdig.
Imorgen har jeg skemafri, så udover lidt (tiltrængt!)  rengøring har jeg tænkt mig at bruge et par timer med sofaen på ryggen og bogen i hånden.

Heidi-tid, når den er bedst :-))

2011 i billeder

Januar:

Nogen blev 40 og fejrede det sådan,

og andre nød dette.

Februar:

Weekendhygge i Klitmøller

og Vejers.

Marts:

Stille hygge i haven

og larmende oplevelse i Parken.

April:

Andrea blev 7 år

og vi besøgte Dybbøl Banke

Maj:

Malthe blev 2 år

og døbt. (i gaver!)

Juni:

Kultur for de ældre

og de yngre.

Juli:

Storhed i Parken

og stilhed i Skiveren

August:

Tosse i 1. klasse

og tosse i køkkenvasken.

September:

Nedlagt

og sammenbragt.

Oktober:

På bjerget på Herman Bangs Vej

og på bjerget i Altea.

November:

1. advent

December:

Frederik fyldte rundt

og Malthe og mormor gik rundt.

GODT NYTÅR!

These boots are made for walking #2

Man kan ALDRIG får sko nok - og særligt ikke støvler. Det gode ved sko/støvler er, at dem vokser man ikke ud af, selvom man har en ualmindelig sød  tand.

Jeg er blevet begavet med hele 3 par - det ene par fra mig selv, men de var pludselig sat ned til halv pris, og så er der jo ikke andet at gøre end at slå til, selvom der kun er 5 dage til jul ;-)

Eccos samlede vinterkollektion 2011/2012! Bemærk lige at mor har fået stilletter!!!

Lidt om jul, lidt om glæde, lidt om ikke at kunne holde mund, lidt om julegaver

Hvilken jul det har været!

Skøn med skøn på!
Søde børn, der har nydt deres gaver, samvær med familien, gåturene ( i hvert fald når først vi er kommet afsted) og i det hele taget bare har været i ro med sig selv og omgivelserne.

MEN noget af det allerbedste der er sket, er at en skøn kvinde ( og hendes mand selvfølgelig) efter 100 år og en madpakke endelig, endelig har fået barn!
Det er altid dejligt, når nogen får børn, men nogle er det bare bedre end andre! Og det her er altså en af de aller, allerbedste, fordi der ligger en ualmindelig lang lidelseshistorie bag, som ikke mange af os ville have klaret!

Vores historier ligner hinanden på mange måder - hendes har bare været MEGET værre og jeg har virkelig været berørt af den undervejs. Grædt til trods for, at vi "kun" har mødt hinanden i cyberspace. Og jeg har måttet erkende, at det tager længere tid end forventet at komme de svære oplevelser til livs, jeg havde undervejs. I hvert fald ligger de stadig under huden og kigger frem, når andre oplever noget lignende.

Sjældent er jeg blevet så glad, når andre har fået barn. Glad med meget glad på! Og hold kæft hvor jeg vrælede. Surprise ;-)

Desværre har jeg kunnet læse på vores adoptionsforum, at ACs kontaktperson endnu engang ikke har kunnet holde tæt! I hvert fald skriver nogle af de adoptanter, der har været i landet mens sagen har kørt, at de havde hørt om godt barnet. Præcis som vi oplevede. Jeg havde det svært ved at vide, at andre adoptanter var orienteret om mit barn, før jeg selv anede noget som helst. Håber AC snart får syet arret sammen på den talende papegøje, de har til at arbejde for sig!

Tilbage til den der jul - der nu er pakket langt væk!
(Altså underligt at man bygger op til, og bruger så uendelig mange ressourcer på noget, der er overstået på få dage...)
Jeg har jo fået gaver!
Støvler - naturligvis. 3 par!! Og jeg elsker dem alle!

Stay tuned - de vises frem i næste indlæg, der forhåbentlig bliver mindre rodet!

Med næb og krans

Som en anden (høhø) Ælling er jeg i disse dage udstyret med næb og redningskrans!

Den hestepillekur jeg er på mod "angrebet", der får min overlæbe til at ligne et næb, har den sideeffekt at den udover kløe og prikken i ansigtet også slår min mave i stykker, så jeg frekventerer tønden 100 gange om dagen og derfor snart må sidde på en badering. Og der er stadig piller til 5 dage!

Tak for lort, siger jeg bare!

(Too much information? ;-)) )

Julekort

Kære alle!

2011 blev året hvor hverdagen for alvor gjorde sit indtog efter at have haft mor på barsel. Vi er landet og på plads i vores "nye" hverdag - godt hjulpet af at mor ikke arbejder på fuld tid og ikke kommer til det i de kommende år.

Frederik er nu blevet 10 år og så småt på vej mod en alder, hvor mor og far fylder mindre og vennerne mere. Ofte får vi at vide, at vi er pinlige og ingenting forstår, men samtidig nyder han at holde i hånd og have os tæt på, når vennerne ikke kigger. En svær overgang, som vi alle skal vænne os til ;-)

Andrea er blevet rigtig glad for at gå i skole og klarer sig godt. Hun nyder hver dag at komme om til kammeraterne og ofte har hun slet ikke tid til at gå hjem til aftalt tid. Hun er en bestemt dame, der indimellem må kæmpe for at på plads mellem den store og den lille - det stakkels midterbarns lod. Heldigvis råber hun op, når det er nødvendigt og vi forsøger på bedste vis at tilgodese hende.

Malthe har fundet sin plads i familien og er godt på vej i sikker havn. Han sover bedre om natten - til mors store glæde. Han stortrives i dagplejen, hvor han nyder samværet med de andre børn og profiterer af en dagplejer, der formår at læse ham og tage særlige hensyn til hans behov.

Henrik har travlt på job det meste af tiden, og selvom vi indimellem kunne ønske ham lidt mere hjemme, så skal vi vist være glade for, at der er noget at lave i hans firma.

Jeg nyder at være tilbage på arbejde, dog med en dags barsel om ugen. Hvor jeg før min barsel var overbevist om, at jeg ikke skulle være lærer mere, så trives jeg nu med min 1. klasse, selvom den er noget udfordrende. Det passer mig godt at kunne lægge stort set alle mine timer i samme klasse, så det vil jeg forsøge at fastholde i de kommende år. (Hvis jeg ellers kan holde mig fri af de uendelige fyringsrunder)

Med denne lange smøre vil jeg slutte med at ønske bloggens læsere en rigtig glædelig jul! 

Håber I også I det kommende år har lyst til at kigge forbi ind imellem.

Kærlig hilsen

Heidi & co

P.S.

Nyd lige nedenstående billedspam taget af dagplejeren i forsøget på at få et julebillede i hus:

(han har altså ikke huller i tænderne, bare madrester!)

Sporløs

Er faldet i sækken med genudsendelserne af Sporløs, og sidder klistret til skærmen sammen med Henrik og Frede hver onsdag. Og tuder! Meget! Især når udsendelserne handler om adopterede der søger deres rødder.

Jeg ville så gerne, at mine børn havde mulighed for at søge tilbage og få svar på hvorfor. Det har 2 ud af 3 af dem desværre ikke, og det gør mig så ondt på deres vegne. Jeg ville ønske, jeg kunne give dem svar, men alt jeg kan gøre er at dele deres undren med dem og være i de svære følelser sammen med dem, når de indimellem kigger forbi.

Rodløs og sporløs er ikke den bedste kombination, men jeg håber vi lykkes med at give dem ballast nok med i rygsækken til at klare den.

Ingen jul

uden Hugh Grant og "Love actually".
Elsker filmen og særligt denne scene:



Hvad synes du?

Ude af huset

Blogger du stadig, blev jeg spurgt forleden.
Ja, det gør jeg da - når jeg altså ikke lige er "ude af huset".

Sagen er nemlig den, at jeg er begyndt at gå til Wordfeud.

Det fylder ret meget på alle tider af døgnet og er skide sjovt. Og udfordrende. Og udviklende for ordforrådet. Og vanedannende. Og pisseirriterende!!

I hvert fald når jeg taber, for så kigger et af mine værste karaktertræk frem og blotter, at jeg er en sindssyg dårlig taber. På den rigtig barnlige måde. Hvor man næsten tuder over det!
(Til gengæld er jeg helt vild god til at hovere, når jeg vinder! Flot, ikke? )

Det allerværste er at tabe til folk jeg kender og ser lidt op til. Mennesker, hvor det betyder noget at de ikke synes jeg er dum som en dør! Inderst inde ved jeg godt, at disse mennesker holder af mig, som jeg holder af dem, men alligevel, så HADER jeg bare at tabe til dem! Kan slet ikke være i det.

Jeg er ikke skidestolt af at være sådan en lousy looser - og arbejder da også på sagen, det går bare ikke skide godt. (Man kan sikkert lægge en eller anden psykoanalystisk maske ned over, der afslører en brist i min barndom, men jeg har altså ikke tænkt mig at gå i terapi for at få det opklaret.)

I stedet spiller jeg videre, og øver jeg mig på at vinde og tabe med værdighed - ved hjælp af flid, fedt og snyd ;-)

Er du også en taber??

10 år

Tænk at man i min unge alder allerede er mor til en 10 årig!

Vores dejlige, søde, bløde Frederik runder idag de 10 år. 

Stadig en lille dreng, men samtidig også godt på vej mod næste fase, hvor kammeraterne kommer til at fylde mere og mere, og mor og far bliver sat i baggrunden. Det er slut med kys og kram, men heldigvis kun i offentlig forum!

Tillykke med dagen flotte fyr!