onsdag den 3. september 2008

"These boots are made for walking..."

Kan man købe sig lykkelig?
Jeg kan, i hvert fald for en stund. (Ikke at jeg ikke er lykkelig normalt, men....I ved hvad jeg mener.) I dag er jeg blevet den meget lykkelige ejer af hele 2 par nye støvler. Samme model som dem jeg købte forrige år, bare i andre farver!

3 par ens støvler - med kun farven til forskel. Kan man det? Er det virkelig nødvendigt?
Det siger sig selv, at svaret er JA!! Et par sorte klassiske der "går" til det hele, et par røde når de kedelige jeans skal piftes lidt op og humøret er til fest og farver, og et par sølv, når der skal lidt stil på!
Støvlerne er Angulus' flade, med rund snude og rågummisål. Så ved man hvad man får, at de holder og at man kan gå til verdens ende - uanset stil, humør og anledning.

Hvad så med de alle de andre sko og støvler inde i skabet?
Jo, de fleste har skam stadig deres berrettigelse. Det kan jo blive koldt, så de varme "Bumpere" skal frem. De lange sorte kan blive anvendelige, hvis der skulle dukke et vinterbryllup op, og de smalle Campere er gode til et den sorte nederdel!!!
Så er der selvfølgelig lige de 2 par brune støvler, de korte grønne, de sorte jeg gik byen tynd i på sidste barsel, de røde gummistøvler og 3 par ballerinaer og 5 par højhælede, der alle ikke har forladt skabets mørke det sidste par år...måske man skulle smide dem ud?
Så kan de 5 par sandaler og 4 par klip-klappere der er har stået i gangen hele sommeren måske få plads?

Imelda Marcos vender tilbage med billder, når der igen er krudt på kameraet....
"These boots are made for walking...."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar