torsdag den 21. juni 2012

Spidskompetencer


  1. Morgensur
  2. Overspringshandlinger
  3. Spise for meget og forkert.
Jamen det er så flot Heidi!

P.S.
Tusind tak til jer der vil være med i kollektivet! Jeg er gået i gang med at finde passende deltidsbolig.
Det bliver hyl! :-))

fredag den 8. juni 2012

Efterlysning!

Kvinder til deltidskollektiv søges!

Du behøver ikke selv have børn, men har du nogle mellem 3 og 10 år ville det være at foretrække.

Vi skal være sammen, når vores mænd ikke er hjemme og hjælpes ad med tilberedning af forholdsvis fornuftig mad, lektielæsning, højtlæsning, oprydning, vasketøj, bygning af LEGOtårne, diverse spil, pigesnakke, drengesnakke, konfliktløsning, gyngeskubning, cykelture og afhentning af børn i diverse institutioner og hos legekammerater.

Du skal elske din mand, hvis du har en sådan, men også være frisk på en lille tilsvining af mandekønnet, når der skal "luftes ud". ;-)

Du skal være til hyggebukser og hængerøv, når det hører sig til. Rosé, mokaii og cocktails, når det er passende. Og endelig skal du have glimt i øjet, være trofast og klar til at synde med kalorierne i ny og næ.

Lyder dette som noget for dig, hører jeg gerne fra dig snarest! :-)

torsdag den 7. juni 2012

Laid back

Tilbagelænet på sofaen med et flash back i et tyndslidt eksemplar af "Thereses tilstand" og et glas cola on the side.

Der er dømt Heidi-tid og den er tiltrængt. Mellemstebarnet er udfordret i disse dage, så i de (mange) timer børnene er hjemme, er der ikke tid til selvpleje. Mors tid og arme er krævet mere end normalt og naturligvis til fuld rådighed. Det vender snart igen og normalen genoprettes, men indtil da er det om at stjæle de huller der er ;-)




- Posted using BlogPress from my iPhone