lørdag den 31. juli 2010

8 intense uger

8 ugers intenst samvær er ved at være slut og hverdagen venter lige rundt om hjørnet.

Aldrig før at vi været så tæt sammen i så lang tid og delt så store oplevelser. Det har været stjernestunder på række, krydret med mindre gode dage indimellem selvfølgelig. Men heldhedsindtrykket: FANTASTISK!!

Rejsen efter Malthe blev bedre end vi havde turdet håbe. Sunde, naturlige reaktioner hos børnene, som vi havde ro og overskud til at møde - godt hjulpet af mormor og morfar, der var med de første 3 uger. Oplevelser i Bogotá og omegn, som vi aldrig havde troet ville være mulige at få. Og sidst med ikke mindst en rejse af passende varighed, der gjorde at vi kom hjem, inden vi alle var slidte og trætte af afsavn. Det var fantastisk at rejse hjem med  RO i hjertet - fordi vi havde fået det vi ønskede os, vores familie var nu fuldendt!

Hjemme igen gik Danmark på ferie, hvilket betød at Henrik ikke skulle starte på arbejde, så vi sammen kunne lande i nye roller og Malthe nye omgivelser. Et par uger blev brugt på mindre end lidt - vi var her bare.

Den tidlige hjemkomst betød også,  at vi fik mulighed for at holde lidt ferie i Skiveren, som vi holder så meget af. Det betyder så meget for os at komme der, sammen med nogle af dem vi holder allermest af. Og selvom vi var lidt mere for os selv af hensyn til Malthe, så nød vi det særlig meget i år, fordi vi ikke havde troet det ville blive muligt for os.

Tilfældigheder (skæbnen vil nogen sige) har skabt disse 8 uger - og havde det været et manuskript, havde vi ikke selv kunnet skrive det bedre. Vi har fået lige præcis alt det ud af denne sommer, som vi drømte om!

Som sagt venter hverdagen lige rundt om hjørnet. Det er fint og vi er klar til sfo i næste uge og skole derefter. En ny hverdag som en familie på 5 skal nu defineres og falde på plads. Jeg tænker, at det sagtens skal gå. Vi er i hvert fald godt på vej alle 5!

I får lige lidt billeder fra nogle af stjernestunderne i de sidste 8 uger, Nogle billeder er set andet steds, men jeg synes godt de kan bære en gentagelse.

tirsdag den 20. juli 2010

søndag den 18. juli 2010

What women want!

Jeg er forelsket!

Dybt og inderligt forelsket i en lille fyr! Han er blød og glat at røre ved, let omgængelig og smuk! Han er altid til rådighed, når det passer mig - og gør altid hvad jeg siger.

Han har altid masser af energi - så han kan holde ud lige så længe som jeg - og det uden at blive varm og prustende. Det har jeg ikke prøvet før!

Hvad mere kan en kvinde ønske sig??

P.S. Hans navn starter med M og er på 7 bogstaver!

fredag den 16. juli 2010

Da måtte jeg sgu æde en trøffel!!

Malthemusen gider IKKE køre bil! Det gik egentlig først for alvor op for mig igår, da jeg egenhændigt skulle transportere det lille skrigemonster fra Randers til Silkeborg.

En tur på en lille time - hvor slemt kan det være?? Slemt nok skal jeg hilse at sige. Hold kæft hvor var han gal det lille skind. Jeg kastede selvfølgelig bilen ind på først mulige rasteplads ( ikke der hvor jeg sov middagslur - det var på udturen, hvis nogle af jer læser med på FB) og rev barnet ud af autostolen, for han måtte jo være dybt traumatiseret, sådan som han skreg. Straks jeg bare nærmede mig ham, var han et stort smil og havde bestemt ikke noget behov for at klynke.

Vi fik og selvfølgelig en krammer og en snak om alt det der sker for ham lige nu, at det nok skal gå og at mor jo også har nogle småbitte behov, man er nødt til at tage lidt hensyn til. Efter den lille snak, blev vi enige om, at nu kunne han sagtens klare resten af den lille køretur. Der var jo både sutteflaske, rosiner om Lille Peter Edderkop på repeat fra min mund, så vi satte os glade ind i bilen og kørte videre - i 3 minutter!

Så kastede Malten rosinerne rundt i hele bilen og meddelte på sit eget malthske - at nu gad han fandme ikke høre mere på den skide edderkop og gav sig i stedet til selv at "synge" igen!

Nu var "gode dyr rådne" - så mor her besluttede, at drengen ikke ville lide overlast ved at fortsætte turen - der var jo ligesom heller ikke noget valg - og ræsede hjem til det hvide hus med en frådende Malthe på bagsædet.

Straks bilen var standset hørte skønsangen op og det største smil skinnede med 6 små tænder.
Jeg svedte som en colombiansk bjergrytter og kastede mig selv om barnet ind i huset, hvor vi sammen delte en halvrådden trøffel i 99/1 - med de 99% til mig - og glædede os over at der i det mindste ikke havde været kø på ringvejen ;-))

lørdag den 10. juli 2010

De fede må svede...

- og det er mig!

Hold da helt kegle, hvor jeg er fugtig! Altså på hele kroppen!! Kære vejrgud:  Kom med en frisk brise og så skru venligst ned til en 23-24 grader, så kan vi andre også være med!

Nå ja - og kære vor herre, hvis du så samtidig kan slå samtlige myg på denne jord ihjel, så skal jeg ikke bede om mere!

søndag den 27. juni 2010

Tudedag!

Hold kæft hvor har jeg tudet i dag!!

Først over at min meget højt elskede computer var død - og dermed alle vores billeder fra denne tur til Colombia.

Dernæst over at Mirakel-Morten, der pt også er i C. for at hente en lille dreng, fik fat i en tingest, så vi kunne hive billederne over på Henriks pc.

Til sidst over at jeg savner min søster!! Vi skypede kort og jeg var helt slået ud bagefter. Hun fortalte hvor dejlig Silkeborg er lige nu, hvordan det gik med ungerne og om alt det vi sammen skal, når vi kommer hjem. Jeg var nødt til at ringe op igen, for at få tudet af ellers er jeg bange for det var fortsat hele dagen.

Jeg har lovet mig selv, at jeg skal være brav, modig og kæk på denne tur. Vi skal nyde det og GØR det også. Vi har det godt, bor godt og nyder tiden, hvor vi ikke skal koncentrere os om andet end at være familie. Faktisk går det helt godt med hjemveen, når altså ikke lige man taler med dem man savner allermest.

På mandag rejser mine forældre hjem. Gæt selv hvordan den dag bliver...

fredag den 18. juni 2010

Opfølgning

Nu har vi været forældre til Malthe i en uge, så det er vist på tide med en opfølgning på forrige indlæg:

Hjææælp - hvordan er det nu man er, når man er 1 år?
- Sød, charmerende, smilende og helt igennem elskelig krudtugle!
Hvad spiser man?
- En flaske om morgenen, yoghurt, grøntsagssuppe i litervis, ris, kød, grød, brød og kiks - hvis man selv får lov at holde det.
Hvor meget  sover man?
- En time om formiddagen, halvanden om eftermiddagen og 10 timer i rap om natten. Vi klager ikke!
Hvad leger man med?
- Klodser (godt vi har en milliard derhjemme), bolde, biler, emballage og en stor plastikskrue.
Hvordan ser man ud, når man er en Malthe?
- Smukke mørke øjne, lille meget muskuløs krop, blød hud og lækker mås!
Hvor meget skider man? Og hvad er konsistensen?
- Heldigvis kun en gang om dagen. Blød!!

Og hvordan er man lige, når man er mor til 3?
Hvad spiser man?
- 3 måltider om dagen - de fleste med flere retter, plus det løse. (Når man altså ikke skal sidde med mindstemanden på skødet og finde sig i at blive pillet i øjne, næse og mund!)
Hvor meget sover man?
- Det der er behov for!
Hvornår leger man?
- Det meste af dagen, når ikke lige man spiser, skyper, piller mindstemanden ned fra loftet eller spiller fisk og krig med mellemstebarnet.
Hvordan ser man ud, når man er mor til 3?
- Skidegodt!! Bortset fra en halvslasket frisure pga fugt og manglende power på føntørreren.
Hvornår skider man? Og hvordan er konsistensen???
-Regelmæssigt! Passende!

torsdag den 10. juni 2010

SOS

Om 12 timer bliver vi hentet og skal mødes med Malthemusen for første gang! Wauw det bliver stort! MEN:

Hjææælp - hvordan er det nu man er, når man er 1 år?
Hvad spiser man?
Hvor meget  sover man?
Hvad leger man med?
Hvordan ser man ud, når man er en Malthe?
Hvor meget skider man? Og hvad er konsistensen?

Og hvordan er man lige, når man er mor til 3?
Hvad spiser man?
Hvor meget sover man?
Hvornår leget man?
Hvordan ser man ud, når man er mor til 3?Hvornår skider man? Og hvordan er konsistensen???

søndag den 6. juni 2010

Mor-tanker

Jeg sidder her på bænken i min have og nyder en stille aftenstund i syrenernes duft.

Mine tanker flyver mod det der venter forude. I disse dage er det 5 år siden vi indsendte ansøgningen om vores 3. barn. Om lidt er det nu. Det nu vi har ventet med længsel på så længe.

Og hvordan mon det så bliver? I alle disse år har man haft tanker, håb og forventninger om hvordan det vil være, men ved jo reelt ikke noget som helst. Vi er fyldte med spænding, forventning, forhåbning og også lidt bekymring.

Hvordan vil Malthe klare det vi nu bringer ham igennem? Hvordan vil Frederik og Andrea? Hvordan bliver livet som mor til 3? Hvordan bliver livet som forældre til 3?

Spørgsmål som vi ikke kan svare på, men bare må lade tiden give os svaret på. Men vi glæder os usigelig meget og er klar til at tage "udfordringen" op :-)

torsdag den 27. maj 2010

Lykken er...

... at gå tur med barnevognen!
Vi har idag fået vores nye og meget fine barnevogn - lige den vi havde drømt om. (Heldigt nok når nu vi selv har valgt og betalt den ;-) )
Hvis Victor-hunden stadig havde været her, tror jeg sgu jeg havde puttet ham i vognen, bare for lige at trille en lille prøvetur! Jeg elsker at gå med barnevogn - det er bare så hyggeligt. Med den i hænderne kan jeg lokkes til at gå til verdens ende til en hver tid. Nøøøøj hvor jeg glæder mig til at komme ud at trille.

mandag den 24. maj 2010

Pinse på hovedet

Andrea har brugt weekenden sådan her:



Når prinsessen har sat sig for at ville lære at stå på hovedet, så bliver hun ved til hun kan! Det startede søndag på græsplænen i mormor og morfars sommerhus, hvor hun øvede sig i et par timer efter spisetid. Straks efter morgenmaden idag ville hun ud i have for at øve videre, på trods af en regnvåd græsplæne. Efter lidt overtalelse blev hun dog overbevist om, at det var bedre at øve i stuen på en madras, så får man trods ikke regnorm i håret ;-) Gæv pige!

lørdag den 22. maj 2010

Tough week!

Det har været en hård uge!

Midt i den glæden over at Malthemusen endelig har meldt sin ankomst, blev jeg også ramt af usikkerhed og angst for at noget skal gå galt. Jeg har stadig en lille smule af Berlinmuren tilbage, der gør at jeg har svært ved at tage ham helt ind under huden. Nuvel det er jo heller ikke skidenemt at blive forelsket i et billede, det er mere tanken om de følelser man VED kommer, der gør én kulret og småforelsket i et lamineret billede.

Min angst blev ikke mindre af, at en anden adoptant, samtidig med at jeg gik med mine bekymringer, oplevede det ondeste der findes i adoptionsverdenen, nemlig at det barn de troede de skulle have i armene få dage senere, blev trukket tilbage. Hold op hvor har jeg grædt mange tårer for dem - men også lidt for mig selv, fordi jeg bare blev så bange, så bange...

Heldigvis fik vi i torsdags besked om, hvornår vi skal rejse.Det har hjulpet lidt på angsten og usikkerheden. Det bliver så godt at komme afsted og få lov at føle, lugte og mærke den lille fyr, så de sidste parader kan falde han kan snige sig helt ind i sin mors hjerte.

(Og så har jeg bevidst ikke nævnt dødsfald, bisættelse, sorg og bekymring for et ungt menneske, som også har været en del af ugens program...)

mandag den 17. maj 2010

Andreas guldkorn

Et ungt menneske der står os nært, har i denne weekend mistet sin forælder. Det taler vi selvfølgelig med vores børn om. Det er svært at forstå - særligt for Andrea, der siger følgende:

"Er XX kommet op i himlen?"
Vi svarer bekræftende at sjælen nok er, men kroppen stadig er på jorden, hvorefter hun spørger:
"Er kroppen så kommet ned i skatten?" (Kisten forstås ;-) )


Til morgen spørger hun om XX stadig er død, hvortil vi svarer, at det bliver man ved med at være.
"Også hvis jeg ser et stjerneskud og ønsker at XX bliver levende igen?" Ja, sådan er livet desværre lille ven...

tirsdag den 11. maj 2010

Det er rørende!

Jeg er så rørt dybt, dybt ind i mit inderste over alle de mange, mange hilsner vi har fået.
Blomster, gaver, kort, knus og opringninger i stride strømme er en del. Tusind tak for dem!
En anden del er de mange, mange hilsner fra folk, som jeg ikke engang kender IRL, men som har fulgt os på vej igennem den lange ventetid. Det rører mig så dybt, at andre mennesker gider bruge tid på at følge lille mig og mit liv! Tårerne har siddet højt i øjnene de sidste mange dage - af glæde, lettelse og ydmyghed! TAK!

Jeg fortsætter med at blogge her som hidtil. Selve rejsen efter Malthe kan I læse om her.
Meld jer endelig som fast læser (det kræver ikke andet end en mailadresse og et navn), det er så rart at have en fornemmelse af, hvem der læser med.

lørdag den 8. maj 2010

Dagen derpå

Så har er der gået et døgn! Men hvilket døgn! Vi er så glade, lettede og TRÆTTE!
Jeg er total baldret idag og går rundt med fornemmelsen af at ligne og være sådan en tegneseriefigur, der har store stirrende øjne af for meget koffein og alt for lidt søvn!

Jeg har været ude at shoppe lidt idag. Men ganske som de andre gange , så kan jeg ikke helt finde ud af det, når det kommer til stykket. Men mon ikke det vender tilbage i løbet af et par dage! En barnevogn er det dog blevet til, men da var Henrik også med til at træffe beslutningen ;-))

Det er en lettelse uden lige, at være kommet i land! Tænk at man aldrig mere skal bruge til på at tænke på ventelister, ventetider og på at surfe verden rundt dagligt for at finde lidt info! Aldrig mere venteblues! Gad vide hvilken person man så bliver nu!!! ;-)))