Malthemusen gider IKKE køre bil! Det gik egentlig først for alvor op for mig igår, da jeg egenhændigt skulle transportere det lille skrigemonster fra Randers til Silkeborg.
En tur på en lille time - hvor slemt kan det være?? Slemt nok skal jeg hilse at sige. Hold kæft hvor var han gal det lille skind. Jeg kastede selvfølgelig bilen ind på først mulige rasteplads ( ikke der hvor jeg sov middagslur - det var på udturen, hvis nogle af jer læser med på FB) og rev barnet ud af autostolen, for han måtte jo være dybt traumatiseret, sådan som han skreg. Straks jeg bare nærmede mig ham, var han et stort smil og havde bestemt ikke noget behov for at klynke.
Vi fik og selvfølgelig en krammer og en snak om alt det der sker for ham lige nu, at det nok skal gå og at mor jo også har nogle småbitte behov, man er nødt til at tage lidt hensyn til. Efter den lille snak, blev vi enige om, at nu kunne han sagtens klare resten af den lille køretur. Der var jo både sutteflaske, rosiner om Lille Peter Edderkop på repeat fra min mund, så vi satte os glade ind i bilen og kørte videre - i 3 minutter!
Så kastede Malten rosinerne rundt i hele bilen og meddelte på sit eget malthske - at nu gad han fandme ikke høre mere på den skide edderkop og gav sig i stedet til selv at "synge" igen!
Nu var "gode dyr rådne" - så mor her besluttede, at drengen ikke ville lide overlast ved at fortsætte turen - der var jo ligesom heller ikke noget valg - og ræsede hjem til det hvide hus med en frådende Malthe på bagsædet.
Straks bilen var standset hørte skønsangen op og det største smil skinnede med 6 små tænder.
Jeg svedte som en colombiansk bjergrytter og kastede mig selv om barnet ind i huset, hvor vi sammen delte en halvrådden trøffel i 99/1 - med de 99% til mig - og glædede os over at der i det mindste ikke havde været kø på ringvejen ;-))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar