søndag den 2. januar 2011

Undskyld!

Man skal holde hvad man lover, og det er derfor også med beklagelse, at jeg ikke har opdateret med billedet af nytåroutfittet før nu. Jeg kan se på besøgene, at det er ventet.

Forklaringerne er mange og alle 100 % sande:

  1. Gæsterne var her pludselig og så nåede jeg det ikke.
  2. Ved midnatstid blev jeg angrebet af et maveonde - der IKKE skyldtes indtagelse af for meget alkohol - og det holdt mig underdrejet hele lørdag.
  3. Idag har den stået på fødselsdag og lidt udsalg, og da der endelig var tid til at opdatere var kameraet væk! Jeg har ledt og ledt hele eftermiddagen, men fandt det først her til aften. I soveværeslet!! (Hvad mon det er blevet brugt til der?? )
Men her det så, billedet:


Det er mig længst til venstre, hvis du er i tvivl. (Håber de øvrige på billedet tilgiver offentliggørelsen!)

Og nu sidder du måske tilbage og tænker, at det meste spændende i dette indlæg er, hvad kameraet blev brugt til i soveværelset. Vil du vide det? Hva'? Hva´?

Okay så! Hvis du kigger godt på gemalen min - ham i den grønne skjorte - så kan du se, at han har en ret voldsom hårvækst på brystkassen. Behåringen er heldigvis kunstig - sat fast med tape - og det var et syn for guder, da han skulle tage det af ved sengetid, og det var jeg nødt til at forevige på kameraet. Hodl kæft han peb! Godt den mand aldrig skal føde børn ;-))

1 kommentar:

  1. Hahahahahaha - hvor er I ømme. Og sikke et outfit - det må siges at være lækkert.

    SvarSlet