tirsdag den 4. januar 2011

Tillykke med mig

Jeg bliver 40 år idag. F.Y.R.R.E!!! Det er sgu for vildt!

Indtil for få måneder siden, har jeg haft det rigtig svært med at runde et skarpt hjørne, men det er som om, de sidste måneder har hjulpet på det. Der er jo  ligesom heller ikke rigtig nogen vej udenom....  Og 40erne er jo de nye 30ere!

Prøv lige at se dette billede:


Jeg ligner sgu da ikke en 40 årig! Stadig stram i betrækket, ikke et gråt hår og med en teint som den smukkeste ungmø i et af H.C. Andersens eventyr. Og så skulle I bare et resten af kroppen. Brysterne sidder stadig højt - rumpetten ligeså! Appelsinhud er der intet af - nærmere blomkålshud. Og kål er jo så sundt!

I anledningen af min fødselsdag, har jeg en lille gave til jer, nemlig den gamle blogleg "10 ting du (måske) ikke vidste om mig". Here goes:

  1. Jeg er født i Århus og blev skilsmissebarn stort set fra fødslen. NO problem!
  2. I skolen blev jeg kaldt for "Tudemarie", fordi jeg....ja hvorfor tror du? ;-)
  3. Min yndlingsfarver er lilla, grå, sort og rød. Og måske også lidt grøn...
  4. Jeg drikker cola (light) som noget af det første, når jeg står op om morgenen!
  5. Jeg HADER at gå til tandlæge. Virkelig HADER! For det første gør det ondt, for det andet koster det for mange penge, som jeg hellere vil bruge på noget andet. Jeg kommer dog til tandlægen, de fleste gange, når de indkalder mig.
  6. Jeg "sucker" for design. Mit kæreste eje - rent materielt - er mit røde AJ æg og min MacBook.
  7. Jeg elsker sko og støvler. Har nok 30 - 40 par, men bruger kun de 5 jævnligt! (Ved du at det gode ved sko er, at dem kan man altid passe? Modsat bukser fx., der har det med pludselig at blive for små)
  8. Jeg HADER sild, medisterpølse og kød af dårlig kvalitet. Jeg spiser hellere en halvrådden tomat end kød med masser af fedt, sener og "kødprotein)
  9. Jeg kan ikke lide at flyve. Det er følelsen af at være fuldstændig uden for indflydelse på tingenes gang, der skræmmer mig. Jeg vil gerne være i kontrol og har svært ved at overlade ansvar til andre. Når man - helt unaturligt - hænger der oppe i 10 kms højde, så er man jo prisgivet.
  10. Jeg har pels på benene om vinteren. Indimellem så langt at det kan flettes, men sørger selvfølgelig for at trimme, når jeg skal vises frem i halvnøgen tilstand;-)
Det var det. Måske blev du lidt klogere.

Nu er det din tur til at give mig en gave. 
Jeg vil blive noget så glad, hvis du gider smide en kommentar til dette indlæg. Kommentaren skal handle om et minde du har om mig - nyt, gammelt, godt, dårligt - det er helt op til dig. Har du ikke noget minde, ville jeg blive glad for om du skrev, hvordan du har fundet herind på bloggen. På forhånd tak!

Tillykke med mig og god dag til alle!

19 kommentarer:

  1. Jamen, kæreste Heidi... Tillykke, tilykke og slap off, du er jo en mega lækker steg...

    Første minde om dig var til et landemøde med AC på et hotel i Århus i april 2007, hvor du sad nede bagest og plaprede op om den interne venteliste, hehe... Jeg kan huske at jeg synes du havde go' humor allerede der... For jeg kender dig jo ikke, sådan rigtigt ihvertfald og det er eneste gang jeg har set dig live... Men jeg ÆÆÆÆLSKER at læse din blog!
    Jeg takker dig for dine søde og altid opmuntrende beskeder til os som står der, hvor du heldigvis ikke skal stå mere...
    Jeg håber du får den fedeste dag sammen med din store familie...

    Mange knus fra Kristine

    SvarSlet
  2. Kære Heidi.

    Du ligner da overhovedet ikke en på 40! :-) Kæmpe tillykke med dagen - håber du bliver fejret i bedste stil.

    Jeg har mange minder om dig, men jeg må sige, at jeg er imponeret over din evne til at brænde sutteflaskerne på, så de nærmest smelter... :-) Herudover husker jeg også især dit smil, tårer og gode humør (og lidt paniske udtryk med en udtjent pc...). Jeg kunne blive ved.
    Kasper kravlede lige op til mig, da jeg sad og læste dit indlæg, og han pegede ivrigt på dit billede med sine medfølgende små lyde - tror næsten at han ville sige, "at det er Malthes mor".

    Rigtig stort tillykke med milepælen i dag!
    Ønskes du af Dorte (med Kasper på skødet)

    SvarSlet
  3. Godmorgen søde Heidi og tillykke med den RUNDE dag!

    Første møde med dig var i Billund Lufthavn for 9 år siden, hvor vi alle forventningsfulde stod klar med kufferterne for at komme til Colombia efter vores første guldklumper.

    Og jeg kan helt klart nikke genkendende til det punkt med at flyvning ikke er en af dine hittere; men du klarede turen over og hjem med bravour!!!

    Jeg er helt sikker på, at du bliver forkælet godt og grundigt af hele familien.

    God dag til dig.

    Hilsen Eva

    SvarSlet
  4. Kæreste super woman SMIL T - ILLYKKE med de 18 ( var det ikk´? -. du ligner squ da en sådan ;-) :-)
    Stort og hjerteligt TILLYKKE med din store (runde shhyyyyy ) fødselsdag - HÅBER og ønsker den bliver fyldt at godheder...

    Minde.... ååhhhh ??? jo hver dag når jeg åbner Albertes tøj skab mindes jeg bl. dig fordi der hænger den lækreste røde nederdel - super lækker og "perfekt" til prinsessen.
    Ellers glædes jeg dagligt over at have lov at læse med her :-) fed fed blog med dejlige ærlige indrømmelser og herligheder af alle slags TAK

    Kærlig hilsen og GO´ dag
    Hanne N

    SvarSlet
  5. Kære Heidi
    Tillykke med de 40 - jeg håber du bliver fejret efter alle kunstens regler..

    Mit første minde om er det store efterårsferietræf i 2008? - jeg mindes din dejlige latter og milde væsen og skæve humor

    kh Anette

    SvarSlet
  6. Søde Heidi - endnu et stort tillykke med en stor fødselsdag! Det kan absolut ikke gentages nok.
    Håber du får en skøøøøøøøøøøn dag!

    Første minde om dig, hmmm - en masse åbenhjertige, livskloge og ærlige indlæg fra dig om at være mor, ventende med fingeren i jorden, skoelsker, isspiser, kageelsker etc. - både på zonen, fb og siden her.
    Har endnu kun haft glæde af at se dig en gang (men mangler jo fortsat at inkassere min sluseis, så hvem ved!!!! ;-)), men det møde havde stor betydning - det startede jo en årelang passion for skildpadder hos os, og som bonus fik jeg et glimt af 80 % af familien ;-)

    Ja, og så selvfølgelig din intense kamp for at knække hæklekoden og få lavet drømmetæppet til ønskebarn no. 3 ;-))))

    SvarSlet
  7. Kære Heidi!

    Stort tillykke med dagen!

    Mit første minde med dig, er fra dengang vi skulle til Pasto og hente Gabriel. Vi havde fået dit telefon nummer af A-C da i jo havde været i Pasto før. Da jeg ringede til dig, vidste jeg ikke hvor i boede, og stor var overraskelsen da vi fandt ud af at vi boede under 500 meter fra hinanden. Det var da pudsigt.

    Derudover mindes jeg vores mange ture til café tværgade når ventetiden blev for hård.
    Det gav energi til lidt mere! ( og lidt ekstra kalorier, men lad det nu ligge...)

    Rigtig god fødselsdag - den første som mor til tre. Det er da ikke så ringe endda.

    Kh Anne

    SvarSlet
  8. Hej Heidi

    Kæmpe stort tillykke med de 40 år.
    Du ser da brand godt ud. :-))

    Jeg kan også huske dit gode humør, og som andre, er pigernes klædeskab og fyldt med tøj fra dig.
    (skal nok hente det sidste snart)

    mhv
    Désirée

    SvarSlet
  9. Tillykke Heidi - fyrre er fandme festligt kan jeg sige dig - vidunderligt årti :-)

    kh Charlotte

    SvarSlet
  10. Hjertelig tillykke :-) Jeg kender dig ikke personligt, men husker dog dit gode humør fra et zonetræf i Herning :-) Og så er jeg vist også en af indehaverne af en silketrøje ;-)Jeg er fast læser af din blog og nyder at læse dine humoristiske indlæg :-)

    SvarSlet
  11. Et møde med dig har jeg endnu til gode, men en eller anden mærkelig dag, så mødes vi IRL - det er jeg ganske sikker på.

    Så tillykke med dagen, my fellow shoelover, lærerkollega og medborger/søster udi i adoption og andet godt.
    Alt godt i fremtiden til dig og dine.

    Store fødselsdagsknus fra Karen

    SvarSlet
  12. Øhhh - tja egentlig burde jeg vel skrive vores samarbejde om den interne venteliste? Men det som først faldt mig ind var din navngivning af Ivan!!! Og at jeg ved at komme med forslaget til det navn har præget livet en lille smule i Silkeborg ;O)
    Kh Mie (og må da lige kommentere på: Cola - om morgenen!!! hmmm!!!)

    SvarSlet
  13. Stort tillykke med dine 40 år, du ligner bestemt ikke en på 40!!!!!

    Jeg har aldrig mødt dig personligt, men jeg føler alligevel, at jeg kender dig en smule ved at læse med her på bloggen.
    Jeg er vild med dine ærlige og morsomme indlæg, så jeg er selvfølgelig også en fast læser af din blog.
    Håber du har haft en go´dag og er blevet fejret med manér.

    KH
    Katja

    SvarSlet
  14. Hej heidi

    Et forsinket tillykke med de 29+ (den alder har jeg selv haft i nogle år. He he).

    Jeg kender dig egentlig ikke. Vi har dog mødtes til et par zonetræf, hvor du indtil flere gange fik hele bordet (og det var ikke et af de små med få gæster) til at skraldgrine.

    Også jeg er vild med at læse din blog. Du er jo hudløst ærlig og har en skøn humor. Selvom det helt sikkert ikke altid er sjovt at være dig, får du alligevel beskrevet din hverdag på en humoristisk måde.

    Håber du havde en helt fantastisk dag.

    SvarSlet
  15. Øv altså. Jeg kan dælemig ikke finde ud af det her. Troede da jeg fik navn på, men den gik ikke. Sidste indlæg var fra Maj-Brit (zonen). Hov, tror sgi jeg fandt ud af det :-)

    SvarSlet
  16. Hej Heidi!

    Et stort tillykke har du fået. Men jeg fik nok ikke fortalt dig, at jeg er stolt over at ha' en datter som har så stort et hjerte, og som er så favnende. Der er plads til alle, (hvis de barer opfører sig ordentlig)
    De allerbedste ønsker for fremtiden.
    Mor

    SvarSlet
  17. Hej Heidi!.
    Er stolt over at være moster til sådan et dejligt menneske som du er. Vi nyder altid at være sammen med dig.
    Du ser brandgodt ud trods de 40 år.
    Hvor er Henrik og ungerne heldige med sådan en kone/mor.

    Kh.
    Moster Nette

    SvarSlet
  18. Hej Heidi

    Stort tillykke med din runde fødselsdag i tirsdags, håber du havde en fantastisk dag. Og 40 år er da ingen alder, og slet ikke når man ser så godt ud som dig :-)

    Kender dig ikke personligt, men igennem mange lange år som ventende på ICBF-listen.

    Elsker dine dejlige, sjove, varme og bund ærlige indlæg her på bloggen, om hvordan det også er at være mor/kone/veninde og bare dig (og som kunne have været mig i mange tilfælde, for sådan er det jo at være kvinde....)

    Mange hilsner

    Louise - der ikke længere har ret meget tid på nettet, efter at være startet arbejde efter 14 mdr. barsel..... hjælp.....

    SvarSlet
  19. Kære smukke, skønne og fabelagtige 40-årige kvinde.

    Har allerede så mange fantastiske minder om dig, at det er svært for mig at vælge. Men bare det at være i dit selskab og "bare være" - det er sgu fantastisk. Er så glad for at skæbnen bragte os sammen, og glæder mig til at få mange skønne minder med dig i tiden der kommer.

    Smuuu

    SvarSlet