fredag den 28. januar 2011

Øv...

Jeg bryder mig ikke om det!!

Min lille dreng er så skidt tilpas at han enten sover, eller også hoster han så øjnene er på vej ud af hovedet på ham og han er ved at kaste op. Det gør ondt på mig - og ikke mindst på ham!

Vi har været et smut forbi sygehuset, der har diagnosticeret en RS-virus. Det er rart at vide, hvad det er han fejler, og hjælper da også lidt på bekymringen. Malthe får nu maske hver 3.time og panodil til at tage alle de smerter der følger med at hoste så meget. Feberen er heldigvis faldet, og masken hjælper også så meget nu, at han ikke længere bliver blå på negle og hud, når et anfald tager fart.

Udover bekymringen for Malthe, så plages jeg også af dårlig samvittighed overfor de store. Jeg havde LOVET Frederik, at jeg ville se ham spille hockey igår og Andrea at vi skulle købe fødselsdagsgave, men det lod sig ikke gøre pga indlæggelsen. Derudover måtte børnene passer af først den ene, så den anden og så den ene igen, fordi jeg sad i Viborg og Henrik var i Odense, hvorfra han skulle hjem med toget. Helt igennem dårlig timing! De store led selvfølgelig ingen nød - tværtimod - men det ændrer ikke ved, at jeg ikke kunne overholde mine aftaler med dem, og det bryder jeg mig ikke om.

Nu er det heldigvis weekend uden planer og med 2 voksne mennesker hjemme, mon ikke det hjælper lidt på det hele...

2 kommentarer:

  1. Hej Heidi

    Det er aldrig rart for en mor når aftaler ikke kan holdes - men det er jo sådan det ind i mellem og jeg er sikker på at Frederik og Andrea sagtens kan forstå hvorfor.

    Jeg tænker også at du er æidt for hård for ved dig selv for du var jo nødt at til at være hos Malthe

    Rigtig god weekend
    Kh Anette

    SvarSlet
  2. Pas nu godt på hinanden - og dårlig samvittighed gør intet godt, ud med den og ind med glæden over at være en god mor!!! Det ved jeg at du er.
    Kram Mie

    SvarSlet