mandag den 10. januar 2011

Den 11.

...ting du ikke vidste om mig, er at jeg er enormt dårlig til at tage imod. 

Hvis jeg får et kompliment - det skete engang!! - er jeg sikker på at vedkommende tager pis på mig eller har skumle bagtanker ;-). Eller hvis nogen beder mig beskrive, hvad jeg er god til - så er jeg helt blank, for det jeg kan er jo ikke af nogen særlig værdi. (Måske er det derfor, jeg aldrig kommer videre i mit arbejdsliv, for hvordan skal jeg kunne skifte branche, når jeg ikke er i stand til at sælge mig selv, og se hvad jeg har at byde ind med??)

Derfor bliver jeg også helt igennem overrumplet, når jeg ser alle de hilsner jeg har fået i anledning af min fødselsdag! Nu bad jeg jo selv om det her på siden - grænseoverskridende for tænk hvis ingen skrev! - men jeg havde ikke forventet så mange søde ord og hilsner. Men også i andre fora har folk betænkt mig med hilsner, blomster kort og gaver. Jeg er glad og overvældet, fordi I gad. TAK!

En af de bedste hilsner var denne:



(Og ja, jeg ved godt det er noget p.., at jeg ikke kan sætte mig selv lidt højere. Jeg arbejder på sagen...)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar