lørdag den 30. januar 2010

Hækle-update

Jeg giver op! Jeg kan ikke hækle. Var ellers meget ambitiøs dengang tilbage i juli , da jeg her på bloggen proklamerede, at jeg ville lære det. Mit mål var et smukt, smukt tæppe til barne/klapvognen, men sådan et bliver det ikke til. Uanset hvad jeg gør, bliver det højst til en skæv, snoet grydelapslignende  las.

Søde mennesker har forsøgt sig med gode råd, nemme opskrifter og lær-selv bøger, men lige meget hjælper det. Det eneste jeg tror kan hjælpe mig, er en "personlig træner" der gider ofre en 7 - 8 måneder af sit liv på at lære mig hæklingens kunst.

Nu ønsker jeg mig i stedet et af disse. Når man ikke kan selv, må man jo betale sig fra det.

fredag den 29. januar 2010

Tror du på nisser?

Hvis nogen for 3 mdr. siden havde sagt til mig, at jeg idag ville drikke urtete i rigelige mængder, lave vejrteækningsøvelser, visualisere, have et mantra, gå til pilates og varmtvands-gymnastik, ville jeg nok have rystet på hovedet og spurgt om vedkommende også troede på nisser eller noget der var værre.

Faktum er at det gør jeg nu - og det virker og gør godt!

Men bare rolig! Jeg er stadig også åndssvage mig, der ringer telefonfis, drikker cola til morgenmad, elsker citronmåner, råber af dommeren når jeg er til fodbold og til enhver til vil foretrækker at humoren i et herreomklædningsrum, fremfor glatbarberede kønsorganer og højtopsatte bryster  i dameomklædningen! (Det sidste måske fordi mine bryster ikke er så store, at de kan sidde højt ;-) )

torsdag den 28. januar 2010

Min smukke søn

-er blevet klippet idag. I december så han sådan ud - efter EGET ønske vel at mærke!!!




Nu ser han sådan ud og det falder meget mere i morens smag. Bemærk læberne - jeg lover jer, de er lige så bløde og lækre som de ser ud :) 

søndag den 24. januar 2010

Jeg - en skildpadde!


Jeg bruger skjold! Et stort tykt et, der beskytter mig mod forventninger, spørgsmål, vilde drømme og fantasier om det kommende barn. Lige nu er det nypudset og skinnende, for det vælter ind med sager i region og folk der får bragt barn i forslag. Jeg vil - modsat tidligere - ikke konfronteres med en masse spørgsmål, derfor har jeg taget skjoldet på og fortæller kun få særligt indviede, hvor vi præcis er i forløbet. Dette ikke for at være uvenlig, men ganske enkelt for ikke at få flere ridser i lakken. Men jeg lover jer - når der er rigtig godt nyt - så vil I ikke være i tvivl. Det vil kunne høres og ses!!

NEJ -

vi har ikke hørt noget endnu, men når vi engang skal afsted, håber vi at få mulighed for at se noget af dette:

onsdag den 20. januar 2010

Nytårskoncert

De der kender mig godt, ved at jeg har let til tårer - grænsende til det rørstrømske indimellem! Selv eleverne i min klasse ved, at jeg tuder for et godt ord især når vi er til fællessamlinger o.lign. hvor de optræder eller vi synger sammen.

Idag har jeg sammen med mine elever være i Musik og Teaterhuset i Silkeborg, for at overvære Skolernes Nytårskoncert. 200 elever fra forskellige skolekor, musikskolernes symfoniorkester, Sejs Blæserne og et par unge solister underholdt med sang og musik i en times tid. Jeg klarede mig flot(!!) igennem koncerten uden større trang til at fælde en tåre, end den kunne klares ved at kigge lidt op i loftet.

Lige indtil vi skulle synge den sidste sang, som hvert år afslutter  Nytårskoncerten og er skrevet specielt til den. Idag ramte den mig særlig "hårdt", fordi den på mange måder er et billede på, hvor jeg er lige nu og hvor jeg er på vej hen. Desværre kan jeg ikke finde den på Youtube, så I må nøjes med teksten her - og så selv komponere en lille melodi til. (eller komme forbi, så skal jeg synge den gerne for jer)

Nu vender solen tilbage - Nytårssangen
tekst og musik: Kis og Hans Holm


Mens frosten så barsk og hård
lukker det gamle år
kommer et nyt til syne
under sneens hvide dyne.


Og under den frosne jord,
spirer det frem og gror,
gennem de mindste sprækker
op mod lyset livet rækker.


For nu vender solen tilbage
med de mange lyse og lange dage,
hvor livsglæden vokser og gror
og sætter et levende spor
- et levende spor.


Skønt jorden er hård og gold
fanget i vint'rens vold,
tror vi dog på der kommer
nok en lys og frugtbar sommer.


For nu vender....


Vi spændte ved tærsklen står,
hvad vil det nye år,
bringe af muligheder?
Bli'r det glædens lys, det spreder?


For nu vender....

onsdag den 13. januar 2010

Takketale med surt opstød

Tusind tak til alle jer, der har meldt tilbage at I læser med her. Det er rart at vide I er her og jeres kommentarer betyder meget!

Dernæst en særlig tak til jer, der har tilkendegivet, her eller i andre fora, at I har forståelse for den situation jeg har været i den seneste tid. Det betyder så meget at opleve, at man ikke er alene og ikke mindst at man bliver forstået! Man kan selsagt ikke forlange at alle skal forstå, hvordan det er at løbe et marathonløb, hvor målstregen hele tiden bliver flyttet længere og længere væk, men den sympati, jeg har mærket fra rigtig mange sider, varmer og gør godt!

Derfor prøver jeg også at lade være med at fokusere på de dumme bemærkninger, jeg er blevet mødt af et par steder. Bemærkninger om at jeg jo selv er skyld i, at jeg har fået det skidt, fordi jeg har brugt for meget energi på det, der ligger uden for mine hænder. Ja tak -  goddav mand økseskaft - det er jeg sgu da godt klar over, men det er altså nemmere sagt end gjort, når nu man har så brændende et ønske om at marathonløbet snart er slut og ikke bare bliver længere og længere.

Jeg har skrevet det her tidligere: Jeg har brugt for meget energi på tredjebarnet og jeg øver mig meget på at skyde tankerne fra mig, men netop derfor behøver man jo ikke at sparke til en der ligger ned - da især ikke når man har indrømmet sine "fejl"!

I denne uge er jeg tilbage på jobbet i halvt skema. Det er dejligt, jeg nyder det, men hold op hvor er jeg træt! Søvnproblemer - good bye! Det er skønt! I næste uge skal jeg i fuldt skema og da forventer jeg at skulle bruge resten af dagene på at sove ;-)

søndag den 10. januar 2010

Forår på glas

Jeg drømte i nat at alt sneen ville være væk, når jeg vågnede. Det var den desværre ikke. Overraskende nok. Måske er det dette, som Henrik hjembragte fra en messe forleden, der har sat gang i drømmene om forår?




Jeg føler for forår - NU! Jeg vil have forår med spirende liv, fuglesang, farver og forhåbninger. Der er 49 dage til den første forårsdag. Indtil da må jeg nøjes med forår i glas.


P.S.
Hvorfor kan man egentlig ikke købe kunstigt forår på glas eller dåse, når nu man kan købe så meget andet??




torsdag den 7. januar 2010

True love!

Den rød, den er blød og den er helt igennem lækker! I'm in loooooooooooove!

onsdag den 6. januar 2010

Forholdsvis normal

Som jeg skrev i et indlæg fornylig er det meget grænseoverskridende for mig, at søge hjælp hos andre. Da jeg blev sygemeldt blev jeg straks tilbudt hjælp, men afvist blankt under henvisning til min stædighed og evne til at klare det selv. Men idag har jeg efter lang tids tilløb og mange overvejelser været hos en psykolog!

Jeg blev klogere hen over julen, hvor jeg havde en større nedsmeltning, der blev en øjenåbner af format! Jeg fik det derefter bedre og i takt dermed, blev mit syn også klarere og det synes ikke længere så skræmmende at skulle tale med en psykolog. Det er jo en latterlig stædighed at slæbe rundt på, ikke mindst fordi det jo ikke er noget der kommer til at forfølge mig resten af mit liv.
Men hvis den fulde sandhed skal frem - og det skal den jo på et tidspunkt - så er jeg skide bange for at det skal komme til at figurere i min journal hos lægen og dermed få betydning for om vi kan accepteres til næste barn. Sådan forholder det sig selvfølgelig IKKE! Det får ingen betydning overhovedet - tværtimod. Men jeg tør altså stadig ikke involvere min læge i min sygemelding og har da heldigvis heller ikke behov for det længere, da jeg har det godt og starter på arbejder i næste uge.

Psykologen var sød og forstående og jeg gik der fra med en fornemmelse af at være forholdsvis normal!!!(I det omfang man er normal, når man er en Sloth!!) Hun bad mig om at "parkere" det tredje barn og i stedet bruge mit krudt på det liv jeg har her og nu. Jeg skal så småt gå i gang med at arbejde igen, samtidig med at jeg giver plads til at komme helt oven på. Jeg er ude af kontrol over, hvornår det kommer til at ske og det er derfor spild af tid og alt for meget god energi. Det var jeg jo sådan set også selv nået frem til, men det var da rart at få det bekræftet :-) Nu er jeg klar til snart at pakke skoletasken igen - og jeg glæder mig faktisk til det!

Hvem der?

Jeg er nysgerrig! Hvem læser egentlig med her? Hvis du kigger ind en gang imellem, kunne det være hyggeligt med en lille bemærkning - om ikke andet så bare et hej, så jeg kan se hvem der kommer forbi.

Jeg har ændret opsætningen på siden, så man ikke længere behøver at være blogger eller registrere sig for at skrive en hilsen, det skulle gøre det lidt nemmere.
Tak til jer der gider :)

mandag den 4. januar 2010

Tillykke med mig

Jeg har fødselsdag idag og bryder mig egentlig ikke rigtig om det. Altså det er jo hyggeligt nok at blive fejret og alternativet til ikke at have fødselsdag er selvfølgelig værre, men jeg har det svært med billedet af mig selv, som en der nærmer sig et nyt årti med MEGET store skridt. Jeg hænger fast ved billedet af, at jeg er en 27-28 år, stram i betrækket, veltrænet og spænstig!

Derfor lyver jeg lidt og siger jeg er et sted først i 30erne. I år har jeg strukket den til 35 og sådan forbliver det nok en del år endnu. Problemet er bare, at man så er nødt til at bede sine børn lyve for én....

For 2 år siden fejrede jeg min "30" års fødselsdag - det så sådan ud: (Bemærk bankovingerne, der afslører at de 28 år er lang væk!)

Sådan kommer dagen idag ikke til at se ud - der er jo laaaaaaang tid til jeg fylder rundt igen - så jeg vil "nøjes" med at hygge mig herhjemme i sofaen i mine nye hyggebukser og med min nye røde iPod. En gang eller 10 i løbet af dagen vil jeg stille mig foran spejlet og lade som om jeg ligner en lækker 28 årig med flad mave og stramme balder. Og så iøvrigt slutte dagen med at tage familien med ud at spise :-)