Tillykke med mig

Jeg har fødselsdag idag og bryder mig egentlig ikke rigtig om det. Altså det er jo hyggeligt nok at blive fejret og alternativet til ikke at have fødselsdag er selvfølgelig værre, men jeg har det svært med billedet af mig selv, som en der nærmer sig et nyt årti med MEGET store skridt. Jeg hænger fast ved billedet af, at jeg er en 27-28 år, stram i betrækket, veltrænet og spænstig!

Derfor lyver jeg lidt og siger jeg er et sted først i 30erne. I år har jeg strukket den til 35 og sådan forbliver det nok en del år endnu. Problemet er bare, at man så er nødt til at bede sine børn lyve for én....

For 2 år siden fejrede jeg min "30" års fødselsdag - det så sådan ud: (Bemærk bankovingerne, der afslører at de 28 år er lang væk!)

Sådan kommer dagen idag ikke til at se ud - der er jo laaaaaaang tid til jeg fylder rundt igen - så jeg vil "nøjes" med at hygge mig herhjemme i sofaen i mine nye hyggebukser og med min nye røde iPod. En gang eller 10 i løbet af dagen vil jeg stille mig foran spejlet og lade som om jeg ligner en lækker 28 årig med flad mave og stramme balder. Og så iøvrigt slutte dagen med at tage familien med ud at spise :-)