Det lykkedes både at komme i bad og i tøjet i okay tid, selvom jeg fik både svedskjolder i undertrøjen og mascara i øjnene, inden jeg var færdig. Sgu hårdt sådan pludselig at have en "deadline". Fik Malthe i tøjet og spændt fast i barnevognen, mens de store blev sendt ud for at få overtøj. Altsammen flot, synes jeg selv. Men så gik det ellers ned af bakke.
Pludselig røg de store i totterne på hinanden over noget creme Andrea smurte på sin mave. Storebror havde pludselig et u-udsætteligt behov for at læse varedeklarationen på samme creme og så lå de der i en lettere infight! I stedet for at være den rolige overskudsagtige mor (hun var forsvundet med svedskjolderne og mascaraen i øjnene), rev jeg hovedet af dem begge og fik fortalt dem for fanden købte sit morgenbrød. Flot mor!
Endelig kom vi ud af døren. Forsøgte atter at finde overskudsmor frem - var sgu lidt flov over overreaktionen - og talte nærmest i falset om forår der var på vej, om dages besøg hos dagplejen m.m. da himlen pludselig åbnede sig! Vandet stod ned over os og overskudsmor-der-der-ikke-kan-lide-vejret måtte virkelig trække luft ind, for at holde den gode stemning. På vej gennem skoven af ungernes smutvej - "vi er jo sent på den mor" - kørte barnevognen let og elegant igennem en halvdød hundelort, og så var det lige før overskudsmors indre kedel eksploderede. Breathe in - breathe out, breathe in - breathe out, gik det i rask tempo i regnen, stadig talende i happy falset, så ingen opdagede at svedskjolderne nu snart var på vej ud gennem jakken. (Måske det også skyldes for dårlig form til at ræse op af bakkerne med børn og barnevogn).
Fremme ved skolen blev der taget lykkelig afsked, ingen nag nogen steder.
Breathe in - breathe out ude i vejret, gik Malthe og jeg videre mod dagplejen, hvor vi skulle tilbringe de næste par timer. Pludselig blev jeg overmandet af et let svimmelhedsanfald, som mindede mig om, at jeg havde glemt at spise morgenmad. Ikke ideelt ved de, der kender mig! Pusletaken frem, røven i vejret - så fik den også lidt regn - og der i bunden af tasken lå en indtørret abrikos og en blød riskiks, som blev indtaget i al hast, mens jeg oksede videre med vognen.
Endelig fremme ved dagplejen, våd, svedig og stadig sulten. Tog overtøjet af og opdagede en stor bananplet på de sorte bukser. Nåh, hvad fanden....skulle jo alligevel nulre rundt blandt børn, hund og kat.... Kastede mig ind på gulvet og overlod alt ansvar til dagplejemoren, mens jeg forsøgte at komme mig... Efter en tid vendte
P.S.
Det gode ved dagens udflugt er, at jeg ikke blev overfaldet og voldtaget i tunnelen under Viborgvej!
Hæ hæ - top griner historie - og måske ham den skumle mand i tunnellen (??? er det en rigtig historie? så burde man jo ikke lave fis med det - undskyld så på forhånd...) så bananpletten på bukserne og pludselig mistede lysten???
SvarSletKh Mie