mandag den 7. marts 2011

Ambivalens

Så så man lige en mor sidde og småflæbe i dagplejen, fordi det bare er så sørgeligt ikke at skulle gå hjemme ved sin lille fis mere.

Heldigvis har vi fået verdens sødeste dagplejer der forstår, at M selvfølgelig skal have lov til at holde fridage samme med sin mor, selvom han er under indkøring. Og selvfølgelig skal mor have lov at være der, alt det hun vil. Og selvfølgelig skal vi bare have korte dage. For som hun siger, når bare mor har det godt - så skal barnet også nok få det godt!!

Men det er en ambivalent situation at stå i, for på den ene side vil vi gerne have dagplejen kørt godt ind, inden barselen er forbi. På den anden side, vil jeg også gerne nyde tiden herhjemme med Malthe-musen, inden det der job, som i en tid har syntes så skræmmende, begynder.

Idag var jeg forbi skolen, for at afklare et par ting, og for første gang i meget lang tid, føltes det faktisk ret okay at være der.

Mon ikke det går alt sammen...?

4 kommentarer:

  1. Søde Heidi - du får lige en cyber krammer - og det skal nok gå ofte er forventningens angst mefet værre ende virkeligheden

    Det glæder mig at du har fået en forstående dagplejer til M

    KH Anette

    SvarSlet
  2. Åh, kan godt forstå det niver, men jeg er sikker på det går alt sammen.
    Det lyder som en skøn dagplejemor og dejligt at høre, det føltes ganske ok at være forbi arbejdspladsen.

    Ellers faldt jeg lige over en sjov detalje på siden. Min google-translater har tydeligvis svært ved at følge med i det jyske og mener således at siden er svensk og spørger mig jævnligt om ikke den lige skulle hjælpe mig med at oversætte siden ;-)))

    SvarSlet
  3. :-DDDD May-Britt! Jeg vedkender mig at være en bonderøv, men svensker! Det vil jeg sgu ikke have skudt i skoene ;-))

    SvarSlet
  4. Det skal nok gå!

    Klem til mor og Malthe!!

    SvarSlet