torsdag den 3. februar 2011

Midnight blues

Klokken er lidt i midnat og jeg kan ikke sove.

Er pludselig blevet overmandet af bekymringer om det der snart skal ske. Om 3 mdr starter jeg igen på job. Om bare en måned starter indkøringen i dagplejen... Vi har fået den sødeste dagplejemor, der uden tvivl vil have forståelse for de problematikker der er med et adopteret barn, når bare jeg sætter hende ind i dem.

Men det ændrer ikke ved min angst for, om det er for tidligt, om Malthe er klar eller om han vil være angst når jeg går, for slet ikke at tale om hvordan han vil have det med at sove der. Vil han tro mig, når jeg siger, at jeg kommer igen??

 Hattedamen fra Statsforvaltningen siger,at det går godt, at vi er rigtig godt på vej og at han virker som en robust lille dreng. Men for filan - det er mors lille elskede Malthe, der endnu engang skal have rykket rundt i sin hverdag.... Den tid vi har nu, kommer aldrig tilbage... Hvornår skal jeg igen have en jobpause med tid til ro og nærvær...

- Posted using BlogPress from my iPhone

2 kommentarer:

  1. Kære Heidi

    Kan bare SÅ MEGET følge dine tanker og bekymringer, så du er ikke alene om det. Her i nat havde jeg lignende tanker selv, der betød en meget afbrudt nattesøvn. Nyd din sidste tid på barsel, og så krydser vi fingre for, at alt går godt med næste step!

    Mange hilsner
    fra Dorte - mor til Kasper

    ps. er da lige nødt til at kommentere, hvor fræk Andrea ser ud uden tand! :-)

    SvarSlet
  2. Årh, Heidi
    Kan virkelig genkende dine tanker. Men selvfølgelig vil Malthe nyde at komme ud og mor tilbage på job. For mit vedkommende vil jeg dog altid tænke tilbage på min barsel i 2008 som den bedste periode i hele mit liv! Tid til ro, fordybelse og nydning.
    Men det skal nok gå, Heidi ;-)
    Hilsner fra Vibeke, Theis-mor

    SvarSlet