søndag den 6. februar 2011

Gnask, blob, vov og gok!

Mine 2 store børn fabler om kæledyr.

Alt fra fedthalemus, fisk, marsvin, egern, bomuldshund ja sågar høns, drømmer de om. Ikke det hele på en gang, men fantasien er stor i forsøget på at overbevise mig.

Ved ikke om de prøver det samme på deres far eller om de kaster sig over mig, fordi de ved, at det er der der skal arbejdes mest, når det angår dyr. I hvert fald er det sådan, at så snart vi sætter os ind i min bil eller når vi går tur, så går de i gang - måske fordi de ved jeg ikke kan stikke af derfra og er nødt til at høre på dem ;-))

Jeg er på ingen måde dyreelsker - kan kun lide hunde. Tanken om et lille rottelignende væsen giver mig myrekryb, alt med fjer skræmmer mig, fisk lugter og kan ikke kæles med, katte er jeg allergisk overfor og hund har vi ikke tid til. Frederik siger godt nok, at han gerne vil gå tur med den - hvis bare vi vil gå med når det er mørkt udenfor. Ja tak - så ved vi jo godt hvem der hænger på den! Han mener også, at det ville være en fantastisk investering at få en hund, for så kunne den få hvalpe - 10 stk -  hvoraf vi så kunne sælge de 9 for 5000 kr stykket!

Argumenterne fra børnene er mange og gode, men jeg VIL ikke have dyr ind i huset igen. Victorhunden var skøn og særlig, men det var en anden tid og der var mere af den.  Mod forventning er jeg vd at løbe tør for argumenter, så hvis du sidder med guldkorn på den anden side af skærmen, tager jeg imod med kyshånd!

Victor-hunden

6 kommentarer:

  1. Hihi jeg tror alle forældre haroplevet det du gennemlever lige nu :o)
    Jeg tvivler på der findes nogle gode argumenter, som lukker munden på plageungerne ;) Men du kan jo prøve med, at hundehvalpe tisser indenfor og det skal tøres op eller de kan finde på at bide deres legetøj i stykker - jeg er virkelig pædagogiske ik'!
    Herhjemme bor Nanna på 3 år, en boston terrier. Og det er nu skøn med den lille loggrende krop der modtager en...
    En lille hund kræver ofte ikke så lange gåtur, mere socilt og jeg er fortaler for børn lærer at omgåes dyr. Måske du skal overveje en ekstra gang ;)
    Hilsen hende der elsker vovse :o)

    SvarSlet
  2. Av, hvor jeg kender de plagerier - selvom jeg dog kun får dem fra en herhjemme!
    Mit argument har været at vi ikke havde plads nok, hvorefter A tørt meddelte, at han ville lægge alle sine ting i kælderen og så kunne kræet bo hos ham (tag den mor aka dyrehaderen!)

    Så jeg har ikke de store argumenter - selv ikke astmaen, ingen plads, man selv skal passe det og andet bider ikke på herhjemme.

    SvarSlet
  3. Heidi - i den kloge bog jeg har læst står der at man bør overveje at anskaffe sig et kæledyr til sit barn, når det kommer i alderen 10 til 13 år. En de kan "knus-elske", føle ansvar overfør og "snakke med" ..... ja det var bare det der stod!!!!!

    SvarSlet
  4. Jeg smutter lige en tur ud med hunden så den kan få tisset af til nat. Det regner, men det skal jo gøres. Tror det bliver hyggeligt, hvis jeg tager regnjakke på. Det bliver nok lidt koldt, men så bliver det dejligt at kravle under dynen og få varmen igen. Jo, jo der er mange skønne oplevelser ved at have hund, så det må I have anskaffet jer.
    Hilsen Laila - en glad hundeejer :)

    SvarSlet
  5. Der er ikke meget opbakning at hente hva Heidi... Men jeg har det ligesom dig. Vi skal ikke ha' hund og sådan er det bare. Du og jeg har nok at se til og behøves ikke endnu et "barn" at passe.
    Hvilke argumenter du kan bruge ved jeg ikke, men jeg synes du skal holde fast:-)
    Skal dog tilføje at her plages der ikke om hund, da børnene som bekendt er bange for dem. Jeg har til gengæld spurgt om de kunne tænke sig et hamster el. lign - men nej. Så jeg har ikke problemet. Endnu.
    Knus og "søster"opbakning Lone

    SvarSlet
  6. Tak for opbakningen Lone og May-Britt:-))

    Og I andre - ja, I har jo sikkert ret. Det er godt for børn at vokse op med dyr, men de sviner, lugter og kræver tid, og jeg VED det ender med at blive mig, der skal muge ud ved svinene, så jeg holder fast. Indtil videre.... ;-))

    SvarSlet