fredag den 1. oktober 2010

Vær velkommen weekend

Så kom hun forbi igen, hende den sure k*lling der ikke formåede andet end at vrisse af manden, fordi han kom hjem 10 minutter senere end hun havde forestillet sig. Under påskud af, at det var synd for børnene skældte hun ud i 10 minutter over, at nu så børnene kun deres far i få minutter. (Og i de minutter skulle de så høre på deres sure mor)

Alt sammen i bund og grund fuldkommen latterligt og ligegyldigt, men i det øjeblik noget af det vigtigste i verden. Affødt at en uges sygdom med for lidt søvn til madammen, der så ovenikøbet var enlig mor nogle dage, et hus der ligner et bombet lokum, vasketøj der bugner sig op og en masse andre trivialiteter....

Nu er det heldigvis fredag. Musen har sovet formiddagslur i 3 timer, mor i halvanden. Her roder stadig, men om lidt er det weekend og så er der forhåbentlig 2 hænder mere til at muge ud og tørre røve, en mund mere til at svare på spørgsmål om 2.verdenskrig og 50 cent, og en at overlade ansvaret til en stund, så man kan få sig lidt alene tid eller bare en lille ekstra lur.

God weekend!

2 kommentarer:

  1. Rigtig god weekend :)

    SvarSlet
  2. Hej Heidi
    Håber I har haft en god weekend, uden for meget af hende den sure k*lling.... :-)

    Men hvor er det da befriende at læse at hun også ind i mellem stikker hovedet frem hos jer, for her kommer hun også af og til snigende, når vi mindst venter det...

    Her er det bare heldigt at manden min, er en typisk mand, der kun høre det der er vigtigt, selvom det nogen gange nok netop er derfor den sure k*lling kommer forbi....:-)

    kh
    Louise

    SvarSlet