tirsdag den 19. oktober 2010

Update

Jeg skylder en opdatering på søvnproblemerne.


Med fare for at begå hybris, må jeg indrømme at det går godt! Løsningen på problemet blev, at Malthe i en periode sover til middag indenfor, for så kan jeg putte ham igen, når han vågner. Det kan jeg ikke når han sover i barnevognen. Så sætter ham sig op og vil ikke sove mere, selvom han på ingen måde er udsovet. Og det er uanset om jeg går, vugger, synger, giver flaske eller hvad pokker jeg prøver.

Han har de sidste par uger haft et stort behov for at vide hvor jeg var, og det er også kommet til udtryk i søvnen, hvor han er vågnet for at se om jeg stadig var der. Men ved at sidde hos ham til han sov igen, tale med ham og fortælle ham igen og igen, at jeg også er der, når han står op, så er det vendt og han sover nu fint igen uden at vågne hele tiden. Når der er gået en tid, hvor hans søvn har været stabil, skal han igen lære at sove i barnevognen, men lige nu skal han have lov til at finde sin gode søvn her indenfor.

3 kommentarer:

  1. Hej Heidi

    Natasja sov faktisk altid middagssøvn indendørs i sin egen seng. Det fik hun mest ro af, og så virkede det bedre. Hun blev ikke forstyrret af, at vi andre gik rundt i huset.

    Mvh Désirée

    SvarSlet
  2. Hej Heidi,

    Dejligt at Malthe igen sover sin søde søvn. Ja, der er altid en grund til at vores børn reagerer som de gør ;0)

    Jeg har i dag for første gang oplevet, at Naya ikke ville op af barnevognen, hvor hun sover til middag. Hun ville da sove videre. Det skal lige siges, at jeg ikke vækkede hende, men kom bare ud til hende, hvor hun lå og pludrede, som hun plejer når hun vil op.

    Kh
    Katja

    SvarSlet
  3. Rigtig dejligt for jer alle.

    Os der hedder Sloth fungerer altså bedst når vi har fået "næsten" det søvn vi har behov for.

    Stor hilsen til jer alle.
    Mormor

    SvarSlet