fredag den 22. oktober 2010

Pelsning

I aftes indtog jeg, som så ofte før, aftensmaden iført en undertrøje. Man sveder sgu sådan når man laver mad og desuden, så fedter Malthe sin sidemand til når vi spiser. Det er nemmere at bare at vaske sine arme når man har spist end det er at skifte tøj!

Da jeg er færdig smækker jeg hænderne bag nakken og læner mig lidt tilbage. Dette medfører følgende udråb fra Frederik:

"Aaaaadddhhh mor!!! Du har armhulehår!!!!"

Så sidder man der i alt sin magt og vælde og bliver pillet fuldstænding ned af en 8 årig knægt med god stil. ( iflg ham selv)

Jeg indrømmer gerne, at det er et par uger siden jeg sidst er blevet pelset, men helt ærligt: Det er vinter og hvad er der egentlig galt med lidt naturlig kropsbehåring? Det har vel en funktion og varmer lidt ekstra her i kulden!

Og i øvrigt er det altså ikke nemt at nå den store pelsning, når man har halvandet minut til sit morgenbad, med mindre man vælger at stå op kl. kvart i kvalme for at bade inden gemalen kører på arbejde. Og det  vælger man altså ikke!!

Nå, men idag har jeg onkel Oliver på besøg, så han har kunnet holde øje med Malthe, mens jeg fik lidt mere tid i badet, så jeg kunne blive pelset. Det duer jo ikke med en søn, der i den grad foragter en og siger, at man også lugter af hvidløg under armene. Og så skulle det jo også nødigt ende sådan her:


Da jeg var færdig, spurgte jeg Frederik om han var tilfreds nu, hvortil han svarede: "Jeg synes altså du er gul og grøn under armene. Det ser åndsvagt ud. Se på mig - jeg er bare helt glat og brun!"

Møgunge! ;-))

5 kommentarer:

  1. Åhhh Heidi, jeg griner højt for mig selv.... og frygter dagen, som vist er ret tæt på herhjemme så vidt som jeg fornemmer, hvor den store ikke bare synes at alt hvad mor og far siger og gør er helt fantastisk....

    SvarSlet
  2. Den skønne knægt er jo indbegrebet af god stil, så hvis du gør som han siger går det ikke helt galt.
    Og jeg forventer i øvrigt også du er pelsfri når vi indtager Spaniens land om et par uger :)

    SvarSlet
  3. hæ hæ - kan lige se det for mig :-)

    SvarSlet
  4. Hahaha... Vil nu hellere høre sandheden fra børn end fra min mand, som sprugte om jeg var gået i skrabe-strejke, da han så mine hvide ben med hår så lange at de ikke stak mere...
    Dovenskaben længe leve.... og ja, Laila, knægten har bare go' stil...

    SvarSlet
  5. Husk nu at få alle de super gode kommentarer skrevet ned, så I alle får noget godt at grine af, når han engang skal have lidt tilbage :-)))

    Eva

    SvarSlet