Barselsliv # 4 - Sov mit barn

Mit sidste indlæg om barselslivet, bar præg af at jeg havde lidt svært ved at vænne mig til at gå herhjemme.

Nuvel, jeg har stort set nydt hvert sekund og bare tanken om at skulle på arbejde igen gør mig svedig, men den dybe nydelse, hvor jeg virkelig følte roen fandt mig, kom først til mig, da Malthe begyndte at sove en gang om dagen. Det har givet en struktur og dermed også en frihed, som passer mig som fod i hose!

Friheden midt på dagen, hvor barnet sover 2 - 3 timer, giver mulighed for noget Heidi-tid og en "morfar" der gør, at jeg er klar og beredt, når de store er hjemme kl 15 og den dermed står på lektielæsning, madlavning, leg, hygge, fritidsaktiviteter osv.

Derfor er det også noget af en bet for mig, at mindstebarnet nu pludselig har bestemt sig for, at det er med middagssøvn ikke rigtig er noget han gider praktisere. Han lægger sig pænt til at sove, men sover mindre og mindre - idag kun 40 minutter! Og det stresser mig!

Jeg kan mærke at jeg skal gøre mig umage, for at acceptere denne ændring. Der er jo heller ingen der siger den varer evigt. Men ovenpå sygdom - først hos Malthe og siden hos mig selv, så har jeg i den grad trængt til lidt ro midt på dagen og mulighed for at sove. Jeg har mærket nogle af de symptomer, jeg havde da jeg var sygemeldt sidste vinter - svært ved at falde i søvn og en sovende/stikkende fornemmelse i kroppen. Belært af vinterens erfaring, har jeg heldigvis fået brudt dette igen ved at bruge nogle af de teknikker jeg fik, og ikke mindst ved at tale med mig selv og gemalen om, hvad der foregår i mit hoved.

Det nytter ingenting at stresse over, at barnet ikke sover. Det falder han jo ikke i søvn af. Og når han i øvrigt er glad og godt tilpas (og for fræk!!) det meste af tiden, så skal det jo nok gå, at han i en periode igen sover 2 små lure i løbet af dagen, selvom det betyder bye-bye Heidi-tid.