fredag den 3. april 2009

Man skal stå tidligt op...

... for at følge med os. Klokken er nu 5:30 i SF og vi er alle vågne efter en god nat søvn. Særlig Henrik kæmper med jetlag og har viat ligget og kigget på revnerne i loftet i et par timer,

I går brugte vi eftermiddagen på at "speed-sigthsee" mere af San Francisco. Vi tog en tur til China Town, hvor særligt ungerne nød alle de små butikker med farverigt plastiskskrammel. Efter en gang lækker pasta kørte vi over Golden Gate Bridge til et smuk udsigtspunkt, hvorfra ingeniøren fik fotograferet broen fra alle tænklige og utænklige vinkler! Desværre var det meget blæsende så fornøejslen blev kort.

Da mørket faldt på tog vi turen - igen med mor som chauffør - op til Twin Peaks gennem adskillige hårnålesving. Det var et fantastisksyn - men igen så koldt, at de fleste af os måtte blive i bilen.

Noget af det bedste på turen indtil nu, har været at se børnene sammen. De storhygger sig - leger, pjatter og griner så vi indimellem må dæmpe dem. Det utroligt hvad der sker, når man kommer væk fra de vante gænger derhjemme, hvor storebror egentlig mest synes lillesøster er til besvær.

1 kommentar:

  1. Dejligt at høre I er kommet godt afsted :0)
    Og tillykke med jeres lille fætter.
    Super at børnene hygger sig sammen - det gør jo de mange oplevelser tusind gange bedre.
    Vi glæder os til at se de mange billeder af broen!!
    Fortsat god tur. Glæder mig til at høre mere.
    Kh Laila

    SvarSlet