fredag den 4. januar 2013

I'm alive!

Det er mere end man kan sige om bloggen, der har ligget stille i snart 5 måneder.

Lysten og trangen til at skrive har været væk, og det er vel egentlig et udtryk for, at det går godt nok.
At livet i en periode har været "leverpostej" uden de store udsving - og der derfor ikke har været de store følelsesudsving at skrive på.

Og her lyver jeg så en lille smule, for selvfølgelig har der været udsving, der har fået de store følelser i spil. Her taler vi om bekymringer omkring mine børn - men jeg kan mærke, at det ikke er rigtigt for mig at skrive om det her i åbent forum, så disse bekymringer lufter jeg kun blandt andet godtfolk end de 5-6 stykker der kigger ind her af og til.

Og hvad er der så sket siden sidst vil du sikkert vide, så her kommer et lille resumé af livets gang i efteråret:

  • Nogen blev bidt af at køre på mountainbike - og blev nok også en lille smule mere fit af det - indtil det blev koldt, og vådt og mørkt. Så ved vi jo godt allesammen, at så var det tid for fruen med rygrad som en regnorm,  at gå i vinterhi. Der sidder hun så endnu. Unden fit, men med masser af fedt!
  • Håret - som nogen har en trang til at berette om både her og på FB - er blevet længere og lysere. Og mere gråt!
  • Nogen har været på den skønneste ferie i Spanien med momserne.
  • Nogen har fået 2 par nye støvler, selvom der i den grad har været finanskrise på matriklen, men støvler skal der til!
  • Nogen har øvet sig endnu mere i at tælle til 10000 i stedet for at rykke hovedet af den, der står nærmest, når noget der kommer på tværs. Nogen er blevet 3-4 my bedre til det :) 
  • Nogen øver sig i at se glæden ved de små fremskridt jvf. ovenstående.
  • Nogen har endnu en gang taget bekymringerne på forskud - tænk hvis man aldrig nåede at blive bekymret - og har haft total paranoia og tvangstanker om at have brystkræft mm. Lægen beroligede og kaldte kun nogen lidt hys ;)
  • Nogen har siddet på terrassen kl 22 pak ind i dyne, på flugt fra et fiskestinkende hus!
  • Nogen har dyrket sin OCD og vasket gulv ca 100 gange siden sidste indlæg i august.
  • Nogen har forsøgt sig ud i at være en "rigtig" mor, der bagte peberkager med de 2 yngste. Det var overhovedet ikke hyggeligt! En smurte sig selv ind i dej, en anden gad ikke, 3 plader brændte på, og dejen var i hele køkkenet! Heldigvis forbarmede ældste sig over mor, og hjalp med de sidste 4 kilo dej, da de øvrige var hhv skredet og forvist fra køkkenet.
  • Nogen har haft en skøn jul sammen med familien, helt uden at få hysteriske anfald over deres blotte tilstedeværelse. Det er knebet lidt mere de sidste par dage ;)
  • Nogen bestræber sig på at blogge lidt oftere. Det er sgu egentligt lidt hyggeligt, især når nogen smider en kommentar en gang imellem, og hvis man kan få lov at gøre det uden en 3 årigs fødder i ansigtet! (Hvor de er lige nu i forsøget på at få lidt opmærksomhed!)
  • Nogen er blevet et år ældre idag, men det vender vi tilbage til i et senere indlæg.
  • Nogen må hellere skride nu inden det bliver alt for kedeligt, og den 3årige hvisker mit øre af!
Vi ses lige om lidt!






10 kommentarer:

  1. Tillykke kære Heidi:-))
    Det er hyggeligt at følge med i dit univers:-)

    SvarSlet
  2. Hyggeligt, at du "er på" igen, Heidi.
    Og tillykke med fødselsdagen :-)
    Kh Lotte (www.lottesroom.blogspot.dk)

    SvarSlet
  3. Dejligt igen at læse et indlæg fra dig. Tænkte hverdag, gråvejr og familieliv havde taget over, men hvor er det hyggeligt at læse lidt fra dit univers igen. Bliver i godt humør og sidder og smiler lidt over dine sidste måneder, for på mange måder ligner det jo alle vores andres hverdags liv - og bedste er nu hverdagene, selvom det er skønt med ferie....

    Og tillykke med fødselsdagen, godt du lod dig fejre, det burde være en "tvungen fridag" at holde fri på sin fødselsdag og fejre sig selv. Jeg holder ALTID fri på min fødselsdag og fejre mig selv :-)

    kh
    Louise, Isabell og Phillips mor

    SvarSlet
  4. Tak, skal du have Louise :) Dit råd en fridag på fødselsdag vil jeg overveje nærmere - lyder som en fantastisk idé :)
    KH
    H

    SvarSlet
  5. Dejligt at have dig tilbage igen, det sætter lidt mere kulør på livet :o))
    Stort TILLYKKE med din fødselsdag.
    KH Bente

    SvarSlet
  6. Hurra, du' tilbage... Dejligt, Heidi ;o) Selvom du jo ikke bemærker min føs'dagshilsen på Wordfeud :o)

    SvarSlet
  7. Undskyld Kristine - kan du tilgive mig? ;-))) Eller skal jeg banke dig igen :-))

    SvarSlet