onsdag den 27. april 2011

Med foldede hænder...

...gik min lille pige til ro i aften.

Andrea er meget optaget af sin tid i Colombia i øjeblikket. Ved sengetid gav det idag anledning til en snak om alle de ting, vi desværre ikke har svar på, men som vi sammen forsøger at rumme og finde mulige svar på.

Inden vi siger godnat, har vi følgende samtale:

A:"Mor, jeg tror jeg vil drømme hvordan min Colombia-mor ser ud."
M: " Det lyder da dejligt."
A: "Så kommer jeg og vækker dig og fortæller dig det."
M:"Det må du endelig gøre!"

Vi siger godnat, og jeg ligger lidt ved hende.

Et øjeblik efter folder hun hænderne, og jeg kan svagt høre hende hviske:
"Kære Gud. Jeg vil gerne drømme om min Colombia-mor!"


Åh hvor jeg håber, hun vækker mig i nat....

mandag den 25. april 2011

PRAGTFULD PÅSKE!

Vi har haft den skønneste påske :-)

Oplevelser, hygge, havearbejde, besøg ude og hjemme, dejligt vejr, søde børn, ro, nærvær og samvær når det er allerbedst!

Lidt billedspam:












Løsning

Hvad får man, når man tager en meget spinkel dreng, en bukseble købt ved en fejl, en mor med allergilukket næse, og en ble der lige skal rettes lidt på plads?

En ordentlig klar lort på langefingeren!

Hermed er svaret på spørgsmålet givet :-)


(Og til kommende forældre, vil jeg gerne give det råd, at buksebleer absolut ikke duer til hverken tyndt eller tykt, når man har et barn med en meget lille popo ;-) )

lørdag den 23. april 2011

Sleepless in Silkeborg

Om 48 timer ligger jeg stensikkert også her i min seng og kan ikke sove! Det vil da være aftenen inden jeg atter skal på job - og jeg har næsten altid svært ved at sove, når jeg har været væk et stykke tid.

Jeg kan godt mærke, at jeg skal gøre mig lidt umage, for ikke at være lidt ked af det. Og da slet ikke allerede nu, så det ødelægger de sidste 2 påskedage. Men jeg ville lyve, hvis ikke jeg sagde, at den lille tristhed er derinde et sted...

Må resten af din påske blive god!


- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 22. april 2011

And the winner is...

... måske Mie???
Gider du ikke lige definere det der listige sted Mie???
Dette er samtidig sidste chance for andre til at komme med et bud - nu er er I måse sporet lidt mere ind? ;-)

Det er i disse skønne omgivelser præmien indløses:


tirsdag den 19. april 2011

Hvad er det?

Der er en 'havnevaffel' til den første der gætter rigtig :-)




- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 17. april 2011

Tour de Sønderborg #2


Frygt for svaneangreb!

Fredes drøm



Skøn eftermiddag i Sønderborg! Der mangler dog et billede af årets første is, som blev nydt med havudsigt :-)

Tour de Sønderborg #1

Det kan godt være at Dybbøl Mølle maler helt ad helvede til, men der er nu smukt på sådan en palmesøndag:



Der træ-krammes! Eller også er han sur ;-)

Turen gik også et smut forbi Gråsten. Smukkere himmel findes næppe!

Aaaahhhhh anemoner :-)

Det var det

Min barsel er nu endegyldig forbi! Jeg har nydt den som aldrig før og spørger du mig nu, kunne jeg være på barsel forevigt!

I den forløbne uge var jeg på skolen et par dage for at forberede mig, og jeg kiggede også forbi skolefesten torsdag aften, hvor jeg fik hilst på en del elever og forældre. Det var rigtig fine dage, der fik mit fokus væk fra hullerne i osten, og jeg er nu ikke længere "skræmt" ved tanken om at skulle på job. Mavefornemmelsen er fin og det gør unægtelig påskeferien lidt bedre!

Dog kan jeg ikke sige mig fri for, at der sidder en lille angst-orm og gnaver i baghovedet. Den gnaver i den bekymring, at jeg skal blive stresset igen. Selvom jeg havde okay styr på ventestressen inden jeg gik på barsel, så kan jeg godt se nu, at jeg jo ikke havde det godt. Mit håb er, at når nu ventetiden ikke længere er en faktor i min hverdag, at jeg så kan undgå at få det dårligt igen. Jeg har det bedre nu, end jeg har haft i årevis - det gider jeg godt holde fast i!

Den sidste dag på barsel blev markeret med en lille shoppetur efterfulgt af frokost med en kollega.
Dagens indkøb - sko selvfølgelig:
(I ved godt det er hot at være bleg, ikk'?)

torsdag den 14. april 2011

Man Er Som Man Er



Han har jo så evigt ret den kære Krumme, men derfor kan man jo:

- for fanden da godt spise lidt mindre af det søde og det fede,
- lade være med at tale så f***ing surt til alt og alle bare fordi det er morgen,
- lade være med at bande så skide meget! ;-)

Eller er det bare mig der har det sådan?


mandag den 11. april 2011

Tillykke Tulle

Min allerdejligste Andrea fylder 7 år idag!

Hun er blevet fejret med pomp og pragt over 3 dage, og hun har nydt det som aldrig før!
Eneste malurt i bægeret, var en smuttur på skadestuen i aftes, efter et fald på rulleskøjter, der kostede et slag på en fortand, blodansamling og flænge i gummen. Hun var heldigvis helt klar til at blive fejret idag :-)

fredag den 8. april 2011

Hmmm

Husker du, jeg var sur en dag i sidste uge?

Her er det billede jeg - udover alt det andet - var sur over.




1000 kr for et billede af så dårlig kvalitet!! Og så ligner jeg ovenikøbet en der har en citron i munden og en agurk i røven!!

Well... Man får som man har fortjent, så jeg betaler med glæde for min synd.

God weekend :-)

Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 7. april 2011

onsdag den 6. april 2011

Lykken er...

at man er en mor med så små bryster, at man ikke er i fare for at kvæle sit barn, når Tullepigen vælger at falde i søvn med arme og ben viklet om sin mor og næsen dybt begravet i hendes brystkasse ;-))

mandag den 4. april 2011

Lysende eksempel

Et barn der græder når man afleverer det i dagplejen, er et lysende eksempel på det skisma jeg beskrev for nylig: 

Er det bare den almindelig reaktion som de allerfleste børn har, når de starter i pasning eller er adoptionsrelateret og skyldes at barnet er angst for ikke at blive hentet igen!

I vores lille private tilfælde hælder jeg mest til det første, men jeg kan ikke sige mig fri for, at det er det sidste der får mit hjerte til at briste og tårerne til at trille i en lind strøm ned at kinderne, så snart jeg har lukket døren.

Det gode er, at barnet på ingen måde viser tegn på at mistrives, hverken hjemme eller i dagplejen. Han er glad, sover (tør man sige det højt??), spiser, slår ikke (tør man også sige det højt?) og leger helt som han plejer. Han er tydelig i sine reaktioner (det ligger til familien ;-)  ) og tør sige fra - også overfor fremmede!

Selvom det gør ondt i et moderhjerte, vælger vi nu at trappe dagene i dagplejen lidt op, så han kommer afsted de fleste dage, men kun i 2-3 timer. På den måde oplever han mange gange, at jeg kommer igen og forhåbentlig bliver det så med tiden lidt nemmere for ham, at jeg går.

(Lover at næste indlæg ikke er om dagplejeindkøring, men hvad hjertet er fuld af.... ;-)) )

Tud med tud på

Malthe er nu nået dertil, hvor han bliver ked af det, når jeg går i dagplejen. Det gør jeg også så!

Prøver at overbevise mig selv om, at det er okay at gå, men mit hjerte er så meget imod. Når nu han helst vil være sammen med sin mor, hvorfor skal han så ikke bare have lov...?

Lige nu har jeg lyst til at blive hjemme hos ham forevigt...


- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 3. april 2011

En tanke...

Nogle gange når jeg kigger på mine børn, og mærker den dybfølte kærlighed jeg har til dem, kan jeg få helt ondt i maven over at tænke på, hvad det var vi udsatte dem for, da vi rev dem væk fra deres faste(?) rammer.

Forstår du, hvad jeg mener?