Et barn der græder når man afleverer det i dagplejen, er et lysende eksempel på det skisma jeg beskrev for nylig:
Er det bare den almindelig reaktion som de allerfleste børn har, når de starter i pasning eller er adoptionsrelateret og skyldes at barnet er angst for ikke at blive hentet igen!
I vores lille private tilfælde hælder jeg mest til det første, men jeg kan ikke sige mig fri for, at det er det sidste der får mit hjerte til at briste og tårerne til at trille i en lind strøm ned at kinderne, så snart jeg har lukket døren.
Det gode er, at barnet på ingen måde viser tegn på at mistrives, hverken hjemme eller i dagplejen. Han er glad, sover (tør man sige det højt??), spiser, slår ikke (tør man også sige det højt?) og leger helt som han plejer. Han er tydelig i sine reaktioner (det ligger til familien ;-) ) og tør sige fra - også overfor fremmede!
Selvom det gør ondt i et moderhjerte, vælger vi nu at trappe dagene i dagplejen lidt op, så han kommer afsted de fleste dage, men kun i 2-3 timer. På den måde oplever han mange gange, at jeg kommer igen og forhåbentlig bliver det så med tiden lidt nemmere for ham, at jeg går.
(Lover at næste indlæg ikke er om dagplejeindkøring, men hvad hjertet er fuld af.... ;-)) )
Jamen søde Heidi - det er jo dét som hjertet er fuldt af lige nu! Ham der Malthe som er ved at lære sammen med mor at være i dagplejen!
SvarSletMange kram til jer begge to!
- Mette
Søde Heidi - ja det er en svær tid for både mor og søn.
SvarSletMht til dit skisma - vil jeg sige at, jeg også er gået grædende fra et grædende barn flere gange. Og at det bestemt heller var let at aflevere et ikke adoptiv barn. I skal nok blive glade og trygge begge to:-)))
Knus Lone