torsdag den 29. december 2011

Lidt om jul, lidt om glæde, lidt om ikke at kunne holde mund, lidt om julegaver

Hvilken jul det har været!

Skøn med skøn på!
Søde børn, der har nydt deres gaver, samvær med familien, gåturene ( i hvert fald når først vi er kommet afsted) og i det hele taget bare har været i ro med sig selv og omgivelserne.

MEN noget af det allerbedste der er sket, er at en skøn kvinde ( og hendes mand selvfølgelig) efter 100 år og en madpakke endelig, endelig har fået barn!
Det er altid dejligt, når nogen får børn, men nogle er det bare bedre end andre! Og det her er altså en af de aller, allerbedste, fordi der ligger en ualmindelig lang lidelseshistorie bag, som ikke mange af os ville have klaret!

Vores historier ligner hinanden på mange måder - hendes har bare været MEGET værre og jeg har virkelig været berørt af den undervejs. Grædt til trods for, at vi "kun" har mødt hinanden i cyberspace. Og jeg har måttet erkende, at det tager længere tid end forventet at komme de svære oplevelser til livs, jeg havde undervejs. I hvert fald ligger de stadig under huden og kigger frem, når andre oplever noget lignende.

Sjældent er jeg blevet så glad, når andre har fået barn. Glad med meget glad på! Og hold kæft hvor jeg vrælede. Surprise ;-)

Desværre har jeg kunnet læse på vores adoptionsforum, at ACs kontaktperson endnu engang ikke har kunnet holde tæt! I hvert fald skriver nogle af de adoptanter, der har været i landet mens sagen har kørt, at de havde hørt om godt barnet. Præcis som vi oplevede. Jeg havde det svært ved at vide, at andre adoptanter var orienteret om mit barn, før jeg selv anede noget som helst. Håber AC snart får syet arret sammen på den talende papegøje, de har til at arbejde for sig!

Tilbage til den der jul - der nu er pakket langt væk!
(Altså underligt at man bygger op til, og bruger så uendelig mange ressourcer på noget, der er overstået på få dage...)
Jeg har jo fået gaver!
Støvler - naturligvis. 3 par!! Og jeg elsker dem alle!

Stay tuned - de vises frem i næste indlæg, der forhåbentlig bliver mindre rodet!










2 kommentarer:

  1. Kære, kære Heidi...
    Tak for de søde, og rørende ord om vores lykkelige slutning på en ja, rigtig røvtræls sdoptionshistorie. Det glæder mig at vide at du har været der for mig og samtalen med dig før jul gjorde i den grad underværker. Tak fordi du er dig, Heidi...
    Knus fra Kristine

    SvarSlet
  2. Tak og tak fordi du er dig, kære Kristine!
    Knus

    SvarSlet