Når mor er et morgenmonster

Jeg er ikke god om morgenen. Slet ikke! Og når dagen som idag starter kl 04.28, så går den da helt galt.

Alle i min nærhed bliver mødt med ord sagt i et tonefald, der ikke klæder og gavner nogen. Jeg ved godt det er dumt, men jeg er jo ligesom ikke rigtig vågen vel? Og jeg gør det jo ikke med vilje, men min søvn er bare stadig så vigtig for mig, efter jeg var derude, hvor jeg slet ikke kunne sove. Og når nu man i mere end 2 år  ikke har "sovet igennem" er man så ikke lidt undskyldt...?

Nå ikke.
Hmmmm... altså jeg kastede jo ikke med nogen, og jeg bandt heller ingen knuder. Snerrede højst en gang eller 7 mens jeg svedte tran af raseri, da jeg forsøgte at få barnet til at sove videre. Og da han havde gjort en, for en 2årig ihærdig indsats, overgav jeg mig da også og gik med ned på sofaen og tændte for Teletubbies. At jeg så hvæsede, da jeg bad ham ligge stille og se filmen, mens mor sov på den anden sofa, er en anden sag.....

Men det virkede da i 12 minutter, indtil den lille mave knurrede og drengen med sine store brune øjne kom over til mig, og med sin næse helt inde mod min stille sagde:" Mor, mig gusi (rosin)".  Så var jeg sgu nødt til at stå op og finde en lille pakke rosiner til svesken og overrække ham dem med et smil og et kram. Men da var klokken også ved at være så mange, at farmand alligevel skulle op, så han kunne overtage og mor kunne få en halv time mere på øjet oppe i sin seng.

Monstermor!