tirsdag den 25. oktober 2011

Når man mister styringen!

ADVARSEL! Dette er et sukkersødt, forelsket mor-indlæg!

Jeg prøver at bilde mig selv og andre ind, at jeg altid har styringen og er konsekvent overfor mine børn, men fakta er, at det LANGT fra er tilfældet. Hver især formår de gang på gang at overtale eller charme sig til deres vilje. Det eneste der oftest ikke virker er, hvis de skriger for at sætte deres magt igennem.

Lige nu er det Malthemusen der styrer. Det hele!

2 års alderen er bare så skøn omend den også er udfordrende. Jeg er vild med den iver og vilje, banditten besidder, samtidig med at jeg af og til er ved at rykke håret af mig selv. Men jeg elsker den måde han kopier alt både sprogligt og i sin ageren. Han snakker fanden et øre af og gentager alt hvad man siger, og der kommer dagligt mange nye ord på, der vel at mærke udtales stort set korrekt. Han vil så gerne det hele; skrælle kartofler, køre bil, vaske op, spille computer/iPad/iPhone, tegne lave puslespil, gå i brusebad, svømme, selv smøre mad osv.

Og så synger han. Eller rettere jeg synger noget af teksten og så stopper jeg, hvorefter han så siger det/de ord der mangler. Det er såååååååå sødt - forestil jer lige en lille fyr synge "Du er min øjesten" på den måde. (Håber det lykkes af fange det på video, så I kan nyde det også ;-) )

Hans vilje er stærk og indimellem "flegner" han af raseri, men man kan efterhånden også lave små aftaler med ham og tale til hans fornuft - indimellem og i SMÅ bidder! Han er en kvik fyr, der har luret at han ved at sætte hovedet på skrå, slå smut med øjnene og sige "må gerne," gang på gang kan lokke sin mor til det meste.

Han er så sød, at jeg er helt ødelagt over det og ikke engang bliver sur, når han vågner kl 5 og sætter sig op i sengen og siger " Mig se Olsen Banden. Ha' Rema-yoghurt!"






3 kommentarer:

  1. Han er edder-fiseme også sød at se på... Kan godt forstå det er svært at stå for ;o)

    Knus herfra

    SvarSlet
  2. Ja, de der øjne slår altså smut. Kæft han er nuttet... og når det så kombineres med snarrådighed, ja så ville jeg også bukke under!

    SvarSlet
  3. Tak for jeres søde ord. Han ER altså verdens dejligst Malthe <3

    SvarSlet