Snøft

Må man godt tude over en ting??

Jeg gør!!

Har lige solgt Malthes barnevogn, som vi stort set ikke har brugt siden han fik ondt i ørerne i september og derfor ikke ville sove i den.

Nu er den solgt og jeg tudede, da den kørte herfra! Ikke fordi jeg vil savne den rent fysisk, men fordi den symboliserede længslen, lettelsen og glæden over endelig at komme i land med Malthe.  Med næsen i sky og rank ryg, har jeg er jeg med stolthed spadseret ud i verden for at vise min unge frem - både den 1., 2. og 3. Endelig, endelig fik jeg hvad jeg havde ønsket mig!

Jeg har altid ELSKET at gå med barnevogn, nydt de nære stunder med mine børn, hvor vi kiggede hinanden intenst i øjnene, mens vi snakkede, om det vi kom forbi. Nydt at se dem putte lunt og godt pakket ind, med kun næsen stikkende frem en kold vinterdag. Nydt at hente en lille varm, veludhvilet unge ind efter en lur. Nydt at gå og gå og gå...

Den tid er forbi og andet godt er kommet til - jeg ved det godt! Men det ændrer ikke ved den lille "sorg" det er, at jeg ikke længere skal promenere som en stolt nybagt mor....