lørdag den 2. juli 2011

Sat til vægs af en 2 årig!

Malthe er ikke synderlig interesseret i at sidde ved bordet og spise for tiden. Så snart han ser sit snit til det, rejser han sig og går med meget provokerende mine og et frækt glimt i øjet fra bordet. Han går om i stuen eller som idag om på den anden side af bordet. Jeg beder ham selvfølgelig om at sætte sig igen, men det ignorerer han. Indimellem ignorerer jeg ham også uden at det ændrer noget. Hvis ikke jeg henter ham, bliver han væk.

Idag rejste jeg mig for at hente ham omme på den anden side at bordet, hvor han stod ved siden af Frederik. Så snart jeg rejste mig, stak Malthe i grin og kravlede ind under bordet. Jeg forsøgte at nå ham, men han er lynhurtig, så han smuttede fra mig. (Vi har et ret stort spisebord, så der er god plads til at kravle frem og tilbage. ) Henrik var ikke hjemme, så vi kunne ikke omringe ham, altså var der ikke andet at gøre, end at stikke røven i vejret og kravle ind under bordet for at fange ham. Grinende fes han frem og tilbage, inden det lykkedes mig at fange ham. Behøver jeg at sige, at jeg var lettere ophidset og svedig! At de store samtidig var ved at flække af grin, gjorde ikke ophidselsen mindre!

Satte røvbananen op på stolen igen, hvor han i en meget bestemt tone fik at vide, hvordan tingene skulle være. Han kvitterede med at hælde et glasvand ud over sin mad - med vilje!  Så fik mutter nok. Havde lyst til at binde knude på ham, men satte ham i stedet ud på gulvet i entréen, med besked om at blive siddende der. (Han kan se os derfra gennem en glasdør) Der sad han fint i 7 sekunder, så rejste han sig og gik via stuen ind i spisestuen. Jeg satte ham tilbage igen med besked om, at han ikke var færdig. 15 sekunder så var han der igen. Ophidselsen steg, men man må jo ikke slå børn - heller ikke de store, der stadig var ved at dø af grin - så jeg sendte ham retur igen. De store fik talt og påskrevet, at det jo ikke var ideelt, at de grinede, men når man ikke må grine er det jo ikke nemt at lade være, så de fortsatte trods trusler om bål og brand. 8 sekunder efter var han der igen! Retur! 10 sekunder så var han retur. 

Så gav jeg op! Kunne hellere ikke selv blive ved med at holde masken.
Malthe møgunge ;-)



2 kommentarer:

  1. :-) næste gang må du bede de store om at gå op på deres værelser, så de ikke ødelægger din opdragelse af den yngste.

    Men jeg kan faktisk godt forestille mig dig kravlende under bordet, og forstå hvorfor de ikke kunne lade være med at grine. :-)

    kh Désirée

    SvarSlet
  2. Uha, hvor kan jeg bare genkende det! Jeg bliver også sat til vægs af Ribka og en storgrinende Wilma. Og jeg prøver også alt!

    Tænk, at man kan blive så vred på en to-årig...!

    Malene

    SvarSlet