tirsdag den 5. juli 2011

Man betaler jo sin skat med glæde

...og derfor er det vel okay at ringe til Lægevagten to gange på en aften?

Pludselig meget høj feber - 40,3 - hovedpine mm hos Andrea gav den første opringning. Bryder mig bare ikke om temperaturer over 40!

Mor blev beroliget og der blev ordineret Panodil. Godt så.

To timer senere kaster hun op. Voldsomt. Virkelig voldsomt. Den indre alarm aktiverer meningitisfrygten og når først den er i gang er der ikke andet at gøre end at ringe igen.

Mor beroliget og vejledt. Godt så.

Nu ligger vi så side om side her i dobbeltsengen Andrea og jeg. Hun sover roligt, stadig iført den sommerkjole, hun nægtede at tage af fordi hun frøs, da hun fik feber. (som heldigvis er faldet noget nu)

Mor er beroliget og vejledt, men det bliver nu nok ikke til meget søvn i nat. Antennerne er ude!

Børn skal ikke være syge !!


- Posted using BlogPress from my iPhone

1 kommentar:

  1. Åh, din stakkel.
    Forhåbentlig har tulle det meget bedre nu!??

    SvarSlet