tirsdag den 30. november 2010

En fæl forskrækkelse

I går faldt Malthe mens han havde et stykke riskiks i hånden - og munden. Han slog sig, græd og fik kiksen galt i halsen. Han hostede og hakkede, men skidtet sad fast, så jeg måtte både have ham på hovedet, banke ham på ryggen og have fingeren i halsen på ham, inden han igen trak vejret normalt.

Han græd selvfølgelig mens det stod på og nåede også at blive blå/rød i hovedet. Jeg nåede at tænke, at hvis ikke dette er ovre inden 20 sekunder, så ringer til 112. Nåede også at tænke, at ambulancerene rykker ud kun en kilometer herfra, så om ikke andet så kunne de forhåbentlig redde ham.

De 2 store græd og jeg må indrømme, at jeg også var ved at blive lidt nervøs og småtudede. Heldigvis kom der ret hurtigt derefter hul igennem, og han kunne trøstes færdig og alle beroliges. Andrea kiggede efterfølgende på mig med rædsel i øjnene og sagde: "Mor, jeg troede Malthe skulle dø!"

Da vi var kommet os lidt, fortsatte dagen sin vante gang og jeg tænkte ikke mere over episoden, før jeg idag sad i venteværelset hos lægen, og fik øje på nogle blodudtrækninger omkring øjnene på Malthe.
Mit hjerte gav et hop, og jeg nåede både at tænke på meningitis og på hvornår han kunne være faldet og have slået sig sådan. Nåede sågar at tænke; "bare ikke lægen tror jeg har slået ham!", inden jeg kom i tanke om episoden igår.

Inde hos lægen viste jeg hende straks de røde pletter, og hun reagerede prompte med spørgsmål om feber og almen tilstand - også hun tænkte meningitis. Da jeg fortalte hende om gårsdagens hændelse, blev hun mere rolig, undersøgte ham videre og konkluderede, at det "bare" var et resultat af at han havde været ved at blive kvalt! Vi fik det snakket godt igennem, og hun fortalte at jeg havde handlet rigtigt, da jeg forsøgte at hjælpe ham, men jeg var sgu lidt rystet da jeg gik derfra. Måtte lige småtude lidt, da jeg ringede og fortalte det til Henrik...

Han er heldigvis helt frisk og ligger nu og sover skønhedssøvn her ved siden af mig.



P.S. Øre-tjekket,  som var det egentlig mål for lægebesøget, gik fint.

7 kommentarer:

  1. Sikke da en grim forskrækkelse. Kan sandelig godt forstå du blev bange, men sejt at du holdt hovedet koldt og gjorde alt det rigtige!
    Godt gået!
    Så håber jeg bare, at I alle snart kommer jeg over forskrækkelsen!

    SvarSlet
  2. Åh sikke en frygtelig forskrækkelse. Det lyder til du er en sej mor med førstehjælpen i orden - kun rosende ord fra skadestue sygepljersken til dig ;)
    Hvor er det bare et skønt billede - jeres malthe er en lille guldklump. Han skal nok knuse pige hjerter når han bliver lidt ældre.
    Klem Betina

    SvarSlet
  3. Og så småtuder jeg lidt. Pyyhh altså... Super sejt gået. Det er da i den grad den slags situationer, der sætter en på alvorlig prøve.

    SvarSlet
  4. Pyhhh, kan lige mærke det helt ned i mor-maven - den der lettere neurotiske, småpylrende, lettere tudende som altså bare følger med forældreskabet.
    Godt alt gik som det skulle med hurtig indgriben fra en sej mor!

    SvarSlet
  5. Heidi - fy føj for en oplevelse. Godt at supermum kan handle når det er påkrævet. Håber I alle store og små er kommet godt igennem den skræmmende oplevelse -det lyder det heldigvis til

    kh Anette

    SvarSlet
  6. Hold da op, en grim oplevelse... Godt at du forstod at handle og alt endte godt...
    Jeg håber I kan lægge forskrækkelsen bag jer hurtigt :o)

    SvarSlet
  7. Uhhhh, sidder også med en tåre i øjnene. Kan tydeligt huske, da Naya fik en kartoffel galt i halsen i Colombia, kun et par dage efter vi havde fået hende. Det var en grim oplevelse og hun nåede også at blive lidt blå i hovedet et par sekunder. Verden står FULDSTÆNDIG stille når det står på, og sikke rystet man bliver efterfølgende.

    KH
    Katja

    SvarSlet