Nederlag

Jeg har tabt - igen... Hader at tabe! Og så endda til en et-årig.

Kampen stod om trip-trap-stolen og hvorvidt man skulle/måtte/ville stå op i den. Om det var okay selv at kravle op og ned på trods af, at der var bøjle på. Om det var okay at stå op og spise, mens en voksen forsøgte at presse en ned i stolen, samtidig med at den voksne også skulle forsøge at indtage noget føde. Om man måtte bruge den som stige til at komme op på bordet, for så kravle med lynets hast hen over det, mens en voksen forgæves forsøger at fange en.

Den voksne synes på ingen måde det var okay, og mente bestemt at barnet da måtte/kunne/skulle lære at forstå det. Den et-årige synes det var en daglig fest!

Til sidst måtte den voksne, være voksen og sige til sig selv, at man skal vælge sine konflikter med omhu, og at denne var en af dem man ikke skulle tage, men i stedet erkende sit nederlag.
Den smarte, nymalede, dyre stol i en heftig farve er derfor gemt væk og erstattet af en billig IKEA-model, hvor barnets kan spændes fast!

Men jeg skal nok få ham på et tidspunkt ;-))