torsdag den 9. september 2010

10 år

For 10 år siden var vi klædt sådan ud:



Anledningen var vores bryllup, der hastigt blev arrangeret, da vi besluttede os for at adoptere. (Nå ja, vi var jo også ret sikre på at vi ville hinanden lang sigt, men havde ikke lige umiddelbart planer om at blive gift på det tidspunkt.) Jeg var egentlig mest stemt for et hurtigt smut på rådhuset, men heldigvis satte min søde mand bremserne i  og insisterede på et kirkebryllup. Og tak for det - for vi havde en fantastisk dag, der aldrig ville kunne erstattes af en borgerlig vielse.

Idag er vi klædt sådan ud:


I løbet af de 10 år der er gået, har vi fået alt hvad vi har drømt om: 3 skønne, fantastiske og MEGET elskelige børn. De overskygger alt det andet gode og dårlige der er sket, for der har selvfølgelig også været tider, hvor det hele ikke har været fryd og gammen. Sygdom, død, stress mm har også fulgt os på vejen, men vi har klaret det - SAMMEN!

Jeg er i dag blevet begavet med bl.a. blomster og et meget sødt brev fra min romantiske mand, hvori han blandt andet skriver "Gad vide hvad de næste 10 år bringer?" Vi ved det ikke - men  når bare vi er sammen, skal vi nok klare det hele!

P.S. 
Henrik har selvfølgelig også fået en gave af mig: Nemlig at vågne op ved siden af en morgensur, total uromantisk kone hver eneste dag og vide at hun elsker ham meget højt, men bare ikke er så god til at sige det til ham! Men han VED det gør han ;-))

3 kommentarer:

  1. Hvor ser I glade og forelskede ud, altså både for 10 år siden og i dag :-))

    SvarSlet
  2. Ups, det var Eva, der skrev :-))

    SvarSlet
  3. Tillykke - hvor er I skønne, dengang som nu!
    Og så må de utaknemmelige bæster til at læse at værdsætte morgensure kvinder :-) hæ hæ
    Knus Mie

    SvarSlet