Sådan kommer telefonen til at hoppe hos AC imorgen!
Tålmodigheden kan ligge på et meget lille sted, og nu VIL vi have svar på, hvor vi står!
Jeg skal selvfølgelig nok tale pænt og ordentligt, men nu har vi ventet en måned på svar på de spørgsmål vi stillede om, hvorvidt vi kunne flytte region og om det overhovedet giver fornuft at gøre det.
Stod det til mig - flyttede vi med det samme. Som tidligere nævnt er mavefornemmelsen bare helt forkert og det er ikke rart...
Vi er så mega-meget-langt ude over alle de vildeste grænser, vi havde for denne ventetid. Så langt ude, at det virker total surrealistisk, at vi nogensinde kommer ud på den anden side. Indimellem overmandes jeg af tanker om, at vi nok hellere bare må give op, at det er noget tåbeligt noget vi har begivet os ud i - vi har jo to dejlige børn og hvorfor "belemre" sig selv med flere bekymringer??
Det er selvfølgelig mit missilforsvar der siger sådan, for inderste inde er ønsket jo brændende, men for at beskytte mig selv, reagerer jeg med noget der nærmest ligner fornægtelse...
Jeg håber og beder til den Gud jeg ikke rigtig tror på, at der er bare lidt positivt nyt, når vi kommer igennem til AC - ellers ved jeg sgu ikke rigtig hvad vi skal gøre...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar