Søde mennesker har tænkt på mig.
Nogle har ringet, andre har skrevet og en enkelt har endda brugt noget af den tid, der eller kunne være brugt på at få en god nattesøvn, til at bekymre sig for mig. Jeg er ydmyg og glad for jeres omsorg og bekymring for mig!

Jeg må dog hellere lige præcisere, at jeg, på trods af vrede igår og frustrationer der popper op indimellem, har det GODT! Jeg er ikke ved at få det skidt igen - langt fra! Det lykkes mig at parkere mine frustrationer igen, når bare jeg får lidt luft indimellem. Vel er jeg meget, meget træt af at vente, men jeg er ikke trist, ked og søvngængeragtig, som jeg var i månederne op til jul.

Faktisk er jeg lidt stolt af mig selv. (Må man egentlig være det og ovenikøbet sige det højt???) Stolt af at jeg er kommet videre på trods af, at vi stadig er midt i alt det der fik mig ned med nakken. Før jeg fik stress, var jeg bange for, at der ville komme en reaktion på alt venteriet, når en gang det hele var overstået.
Sådan tænker jeg ikke mere. Reaktionen har jeg haft og lært af - så jeg er sikker på, at det nok skal gå alt sammen. Både før, under og efter adoptionen af Colombus!