torsdag den 4. februar 2010

Telefonitis

Jeg har uro i min krop. Vandrer hvileløst omkring i huset, ordner lidt, surfer lidt, drømmer lidt og går i tomgang alt imens jeg er har telefonen indenfor rækkevidde. Den ligger aldrig mere end 5 meter fra mig - er tændt når jeg underviser, spændt fast i en badehætte når jeg svømmer og limet fast til kinden med tape om natten. Selv nu hvor det er sidst på eftermiddagen stirrer jeg på den, så den snart må kigge den anden vej.

Jeg ved jo godt, at det ikke er på denne tid af dagen, lige såvel som det ikke er hverken om aftenen eller om natten det magiske opkald kommer, men jeg kan IKKE lade være. Det har stået på i et par uger nu og kan sagtens være sådan i mange måneder endnu. Jeg er ikke trist, bare spændt og forventningsfuld, som et barn juleaften. Sommerfuglene i maven er store som elefanter. Det ER hårdt, men jeg er nødt til at finde mig tilrette i det og forhåbentlig finder det et naturligt leje inden længe - ellers bliver det et langt forår.

P.s. Billederne er modelfotos!!! ;-))

1 kommentar:

  1. Ja ja - kan da godt se at det er modelfotos - du er da både smukkere og mere lækker end hende damen på de tre billeder :-) For det er da den samme dame på alle tre billeder ikk'?
    Kunne nu godt tænke mig et billede af dig i badedragt med en mobil klistret på badehætten :-))
    Bare rolig, den ihærdige telefonsælger fra Forbrugerrådet som ringede til mig i dag, hun vil helt sikkert ringe igen, hvis du skulle blive forhindret i at tage telefonen :-)) hø hø - det er måske ikke hende du venter opkald fra...
    Kh Mie

    SvarSlet