Thomas og mig

Midt i 80erne tabte jeg mit hjerte til Thomas. Siden dengang er vores vejes krydsedes mange gange og mit hjerte banker stadig for den lille mand med krøllerne til trods for, at jeg ellers synes høje mænd generelt er lidt lækrere.

Imorgen krydses vores veje så igen. Sammen med nogle af de kære der altid lægger ører til mit ynk, skal jeg glemme alt om ventetider og frustrationer og ud at ryste røv (Og jeg lover jer at gøre mit ypperste for ikke at ynke).

Jeg  glæder mig viiiiiiiiiiiiiillllldt meget, for det er nemlig sådan at når Thomas synger "Den røde kjole", så er det mig han synger til! Mig og kun mig - alle andre er andre er der bare.

Jeg er SÅ klar! Håret er farvet (ligesom Thomas'!!), nye støvler købt, ansigtsmasken lagt og benene barberet - bare for en sikkerheds skyld, hvis man nu skulle få chancen ;-)

P.S:
Kære Thomas!
Jeg glæder mig til at vi sammen skal synge vores sang: "Alt det som du kan og kun du kan - vække mig med kys på en regnvejrs dag..." Og når det bliver Midnat i Europa og vi må gå hver til sit, vil jeg tage endnu et dejligt minde med mig hjem, mens jeg nynner "Glad igen, oven på, med igen...."
Knus
Din H.