onsdag den 4. januar 2012

Ssshhhh...

Vær lige stille! Jeg læser.

Jeg er for første gang i mere end et år blevet opslugt af en bog. ELSKER når det sker, men der har ligesom ikke været ro til nå så langt i en bog, at den har fanget mig.
Men igår afleverede jeg Malthe i dagpleje, Andrea i SFO og sendte Frederik over til en kammerat, og så smed jeg mig på sofaen og nød et par stille formiddagstimer med min nye bog, inden hverdagen igen kaldte idag - ovenikøbet på min fødselsdag.

Det er Hanne-Vibeke Holsts - som er en af mine yndlingsforfattere - nye bog "Undskyldningen", jeg har kastet mig over. Et familiedrama i fortid og nutid - og bestemt anbefalelsesværdig.
Imorgen har jeg skemafri, så udover lidt (tiltrængt!)  rengøring har jeg tænkt mig at bruge et par timer med sofaen på ryggen og bogen i hånden.

Heidi-tid, når den er bedst :-))


2 kommentarer:

  1. Må indrømme at jeg har et lidt anstrengt forhold til Hanne Vibeke Holst. Har store problemer med at komme længere end de første par kapitler i hendes bøger! Men det kan da godt være at hun skal have en ekstra chance mere!

    SvarSlet
  2. Denne her er god - rigtig god, synes jeg. Sig til hvis du vil låne.

    SvarSlet