I et af mine forrige indlæg om søvnfrustrationer, skrev jeg, "han er heldigvis nem at putte".
Det skal man ALDRIG gøre, for det er selvfølgelig lykkes mig at jinxe det hele, så den lille fyr nu er så ked af det, når han skal sove. Det er IKKE en mulighed at gå fra ham - det er ikke "hysteri", det er tydeligt at høre på hans gråd og se på hans reaktioner.
Så nu putter vi selvfølgelig hos Malthemusen, men desværre er han så meget i alarmberedskab, at han har alle antenner ude, så når vi tror han er væk, og vi kan forlade soveværelset, slår han øjene op, og så starter det forfra. Så fra at bruge 3-4 minutter på at putte, har vi de sidste dage brugt en time.
Om det stadig er omvæltningen i DP der driller, ved vi ikke.
Det er træls, hårdt og frustrerende, men vi ser ikke anden udvej lige nu, end at være der når han viser, han har brug for os.
This too shall pass - I know! Please let it be soon....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar