Sure Heidi

Mit liv pt:

Privat: 

deltidsalenemor med legeaftaler, madpakker, bjerge af vasketøj, gaver der skal købes, lektier, indkøb, madlavning, putning, alenetid til hver af børnene, træning med børn, fritidsaktiviteter (børnenes), afhentning, oprydning, rengøring, fællesspisning, aflevering, skoleudflugter, pms (og pro ;-) )....

Et arbejdsliv med nogle (få) irriterende kolleger der i den grad bringer mit pis i kog.  Pædagogiske udfordringer EN MASSE.

Dertil: (lånt på FB)
.....vil jeg gerne til vores forsvar bede Jer tænke på, at på en skoledag kan en lærer have 6 forskellige klasser med i gennemsnit 23 elever i hver. Læreren oplever og medvirker til løsningen af måske 15-20 store og små konflikter, og skal huske beskeder fra kollegaer, forældre, samarbejdspartnere, trøste børn, få planlægningen smadret ved fx pludselig at stå med to klasser på én gang, skrive logbog over hændelser og så også lige sørge for at der er ro til at lære og at der er noget at lære. Indimellem (tit) smutter det med at få det hele givet videre. Fabriksarbejdere og håndværkere bliver slidt i kroppen. Vi bliver det i knoppen og en af de mest velkendte arbejdsskader for lærere (ud over stress) er slid på hukommelsen. Vi kan ikke huske. Så vær tålmodig med dit barns lærer. Der er alt for mange børn i hans/hendes liv, til det kan gøres perfekt. Men vi gør hvad vi kan!....


Dette sammensurium kegler pt rundt i mit hoved, og i disse dage, har jeg sgu svært ved at holde tungen lige i munden. 
Lunten er kort og det klæder ingen... Jeg øver mig i at sige fra, og har derfor luftet ud hos min leder idag og manden herhjemme. Vrælet i hovedet på min søster i går og plaget kolleger med mine arbejdsmæssige frustrationer.


Dårlig samvittighed er der nok af, overskud har vi haft! 


 Jeg gør hvad jeg kan, og det må være godt nok!


Imorgen vil jeg være glad igen - magter ikke at være Sure Heidi!