søndag den 14. marts 2010

En sang fra de varme lande

Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive et indlæg med endnu en sang fra de varme lande.
Et indlæg, hvor jeg ville beskrive hvor træls jeg bare synes, det er at vente lige nu. At jeg indimellem har lyst til at give op, at troen på at vi nogensinde får vores "Colombus" svinder mere og mere. At det i mit hoved er fuldstændig umuligt at forestille sig, at vi en dag bliver en familie på 5. (Jeg VED godt jeg "bare"skal holde ud og at det selvfølgelig sker, at de venter på der perfekte match etc... )

På min vej til at skrive det ynkelige indlæg, var jeg lige en tur forbi en blog, som jeg følger, og så ændredes mit fokus. For på denne blog læste jeg om, farver, forårsfornemmelser og weekendhygge -  på trods af at man også venter længselsfuldt og har nok at tumle med - og sådan er livet jo heldigvis også. Selv mit!

Så i stedet for at pille mere i min egen navle lige nu, vil jeg glæde mig over:
-at sneen nu endelig næsten er væk,
-at dagene bliver længere og lysere,
-at solen i dag har skinnet,
-at jeg har en ret sød mand og nogle fantastisk unger,
-at jeg har haft en dejlig weekend med gode venner i sommerhus,
-at SIF ligger nr 4 i superligaen,
-at jeg har søde venner og en dejlig familie der er der for mig
-at jeg snart skal til London ( og at skattefar har valgt at finansiere den ;-) )




P.S. Jeg kan ikke love, at jeg ikke synger sangen imorgen - så er I advaret. ;-)

1 kommentar:

  1. Denne sang om forår og ændret fokus er dejlig ;-))
    Men hold op, det kan være svært indimellem at bevare det! Det kender jeg også til.
    Du ved jeg er med om det er er om forår, frustrationer eller ferie!

    Hvordan har tæppet det?

    Håber snart I får et helt, helt andet fokus og fortæller mange dejlige sange om og fra de varme lande!!!!

    SvarSlet