I den forgangne uge rundede vi 3 år på ventelisten til vores 3. barn!
Da vi i sin tid søgte, havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at der ville gå 3 år...
De er nu gået - og de er gået godt, overraskende godt. Det har selvfølgelig været surt hver gang der er kommet nye prognoser, der hver gang er steget, men alt i alt er det gået fint - og vi har formået at holde fokus, på det vi har og nydt, at vi nu har en anden frihed til at gøre ting sammen med børnene, idet de nu er så store.
Dog synes jeg dette jubilæum på listen er lidt tungt... Der er stadig ikke noget klart bud på, hvornår vi atter skal en tur til Colombia. Vi er klar, meget klar, og børnene taler mere og mere om det. Som så meget andet ville det have været rart, at man havde en afklaring - hellere med lidt lange udsigter, men dog en afklaring, så man vidste hvornår. Det har vi ikke - og det får vi ikke!
Heldigvis fik vi en positiv melding i det senste nyhedsbrev fra AC. Idet stod at ICBF forventede en øget formidling her i efteråret. Det håber vi holder stik, så vi kan komme af med de sidste familier på ventelisten, der er godkendt i 2005 - især Laila og Jan! Vi håber for jer venner!!
Vi arbejder hårdt på at holde det positive fokus - og satser så ellers på, at den fornemmelse vi begge har, om at skulle afsted på vores "3. livs rejse", i foråret holder stik..:-)
Ja, du ved jo at du ikke behøver forklare mig hvad ventetiden kan gøre ved én!! Vi har været der og vi er der igen - men nu må det så også godt snart slutte, ik'? For os begge altså - hvis tingene nu gik op i en højere enhed, så blev vores kommende weekendtur til en fest, fordi vi snart skulle ud på en endnu længere tur sammen - måske i drømme, men man har da lov at håbe.
SvarSletKnus Laila