Så så man lige mig...

...løbe skrigende rundt i haven i silende regnvejr, med en kost over hovedet!!

Grunden? Den lille amøbe af en hund, der havde sat sig for at torurere et pindsvin.
Dyret - altså Victorhunden - havde efter en times gøen, gøren og laden fået pindsvinet jaget ud midt på græsplænen, hvor det havde rullet sig sammen. Da amøbe-hunden så gav sig til at grave græsplænen op OG skubbe rundt med pindsvinet - fik mor her nok!

Så med gulvskrubben i hånden så man lige mig løbe skrigende rundt i haven for at jage hunden ind. Rundt om buske, på tværs af sandkassen og frem og tilbage over græsset gik det, mens jeg langede ud efter dyret med kosten, hver gang det nærmede sig pindgrisen.

Til grin - nix! For jeg vandt til sidst, da jeg dyngvåd endelig fik overbevist hunden om, at den skulle gå ind! Straffen - et bad til hunden!

Måske ikke den rette opdragelsesmetode, men den morgen gav jeg fanden i pædagogik og hundepsykologi;-))