Frederik stiller spørgsmål, mange spørgsmål.
På alle tider af døgnet og i alle sammenhænge - og "usammenhænge"!
Her er et par af de seneste:
Frederik: Mor hvad er det største tal du kender?
Mig: Tjah, det ved jeg ikke rigtig...
F: Sig det nu, hvad er det?
Han bliver ved med at presse på for et svar, jeg er optaget af noget andet og gider ikke lige gå ind i en længere forklaring om tallenes uendelighed. Til sidst må jeg svare:
M: Jamen det ved jeg ikke rigtigt Frederik....en trilliard og 1 måske...???
F: Hvordan kan det være det, når nogen siger at der altid kommer et tal mere....
M. Jamen det er også rigtigt, jamen så ved jeg det ikke.
F: Hmmmrrrffffffff!!!!!
Tydeligvis ikke tilfreds med mit svar, men hvor fanden kom det med at der altid kommer et tal mere lige fra???? Har nogen forsøgt at lære mit barn noget;-)?
Den anden dag kom endnu et:
Frederik: Far hvorfor stopper universet aldrig????
Far: Øøøhhhhh
Hvad svarer man lige....???
Måske det er på tide at redegøre for uendelighedsbegrebet, men hvordan gør man det?? Er der nogen der har en manual???
Hvis der er, kan I så ikke lige medbringe manualen til forklaring om, hvorfor vandet ikke falder ud af søerne i Australien, når nu det vender "på hovedet" i forhold til Danmark?? Ja, jeg ved godt det er tyngdekraften , men forklarer man den til en 6 årig??
Fantastiske og utrolige spørgsmål fra Frederik. Og ja, hvad svarer man på spørgsmål om tallenes og universets uendelighed - spørgmål, især om universet, som man vel egentlig også gerne selv ville have et enkelt og forståeligt svar på. Men jo mere, man snakker om det, jo mere ubegribeligt bliver det.
SvarSletOg hvordan pokker opstår sådan nogle tanker i en 6-årigs hoved? Det vidner vel om, hvor mange informationer vi alle bliver bombarderet med hele tiden - i én uendelighed, fra alle sider. Og for børn i dag handler det ikke bare om racerbaner, fjernstyrede biler og en enkelt bamse til at sove i arm med.
Jeg ved i hvert fald, at da jeg var 6 år, kendte jeg intet til universets uendelighed. Jeg levede i min trygge verden, hvor jeg af min far lærte bilmærkerne at kende. Hvilket jo også var rimeligt overskueligt, fordi der kun fandtes Volvo, Ford, Austin og nogle stykker mere, og det var en revolution, da Angliaen med den skrå bagrude kom! Ellers var det mest fantastiske for mig dengang nok at få et par nye rulleskøjter (vel at mærke sådan nogle, som man skulle have på uden på skoene!)og at se Magasin blive bygget lige ovre på den anden side af Aaboulevarden!
Så Heidi, du må nok indstille dig på at få endnu flere umiddelbart "usvarlige" spørgsmål fra din informationshungrende opvakte søn.
Jeg priser mig bare lykkelig for, at mine børn er voksne, så hvis de vil vide noget i dén kategori, så må de altså selv finde ud af det :-)
/Ulla