Jeg er glad og meget taknemmelig for de kommentarer, jeg får her på bloggen.
Oftest er det søde ord, opbakning eller egne erfaringer, der skrives. Det er dejligt I gider, men intet krav;-)
(Har i den forbindelse vist aldrig fået takket ordentligt for jeres historier i lorte-indlægget. Jeg har hylet af grin over hver og en af dem. Kunne desværre ikke selv byde en med en lortehistorie, for den eneste jeg kan huske indbefatter min mor , der måtte skide i en skov under en gåtur med min moster. Og den synes jeg er for privat for min mor ;-)) )
Forleden blev jeg "sparket lidt til" i en kommentar og en anden læser valgte at forsvare mig. Det var sgu lige før der var optræk til lidt rock i synagogen eller i hvert fald en vuggevise. Tak igen de damer for, at I gider efterlade en bemærkning - også når I bliver provokeret af mig eller hinanden.
Og så lige for at understrege: Jeg skriver udelukkende for min egen skyld. Ikke for at få kommentarer eller blive bekræftet. ( selvom vi vel alle er lidt skabs- narcisisster ;-) )
Jeg har nu aldrig været i tvivl om at netop du kan tåle en vis mængde modstand, Heidi ;o)
SvarSletJeg var heller ikke i tvivl om at du og Lita kender hinanden personligt, men alligevel blev jeg ked af det på dine vegne over kommentaren. Sikkert mest fordi jeg netop har haft en diskussion med en bekendt om hvorvidt det at blogge er en tendens på vor tids narcisisme og bekræftigelse-liderlighed, for at bruge samme fede ord som den person jeg diskuterede med...
Jeg synes bestemt også at bloggeri kan og helst skal skabe gode debatter og diskussioner og give stof til eftertanke for både fortatter og læser...
Derfor kommenterede jeg på Lita's kommentar...
Kh. Kristine
Kære Kristine, og det er jeg rigtig glad for du gjorde!
SvarSletBekræftigelsesliderlighed - må jeg bede om mine himmelblå! Blev du ikke lidt stødt? Jeg skriver sgu ikke for at blive bekræftet - ej heller for at få kommentarer. Jeg skriver udelukkende for min egen skyld, fordi jeg ikke kan lade være! Skriver mest - og bedst- på en følelse, når jeg bare MÅ skrive. At det så er dejligt, hvis nogen finder anledning til at kommentere er en anden sag, men har intet at gøre med at JEG skal bekræftes.
Jeg kommer aldrig til at dyrke det med kommentarer og
faste læsere - af sammen grund kommer man ikke til at se
give aways her. ( hva fanden sgu jeg også give væk - mine
sure Sloggitrusser?..)
Tak for din kommentar Krisser og tak for dig.
Kh
H
Nej, jeg blev ikke stødt fordi personen som jeg diskuterede med påstod at hun talte generelt om alle de trendy'e blogs og den kategori hører min blog vist ikke ind under ;o)
SvarSletJeg tror faktisk jeg fik hende overbevist om at blogs, hvis man tager det for det, det er, kan være et sted, hvor man lærer noget om hinanden... Fx er både hun og jeg ret vilde med at læse mormor blade, som fx. Familie Journalen (åhh, gud.. Tænk at jeg indrømmer det...) og som jeg sagde til hende; Et eller andet sted er bloggei jo nutidens historier om dagens danmark med alt hvad der dertil hører... Ligesom de historier der er i de blade...
Nå, men anyways... Jeg elsker at læse med på diverse blogs og synes faktisk at min horisont bliver udvidet gang på gang og jeg håber at jeg bliver en lille smule mere rummelig og tolerant, når jeg ved hvordan andre mennesker fundere over livet... som nu fx i Maren's Blog, hvor hendes ex springer ud som transvestit ;o)
I vores pædagogiske felt er rummelighed sgu det vigtigste begreb, for nu ikke at nævne anerkendelse ;o)
Kh. Kristine (og hey, psst, jeg køber altså ikke FJ, men læser dem hos min mor, hehe )