mandag den 16. februar 2009

Verden set fra min navle

Ventelisterne er blevet opdateret i dag. Vi er rykket en plads frem og er nu nummer 11. Derudover er der 2 familier efter os på listen, der har fået barn. Dvs i alt 3 familier der er taget af listen på en måned. Det er jo i princippet rigtig flot - tænk hvis det var sådan hver måned.

Men jeg synes desværre ikke helt, det får mine arme til at ryge i vejret. Det irriterer mig af h....... til , at der er så mange familier efter os der får barn. Min fornuft siger mig, at det er okay - de er førstegangsansøgere og det er selvfølgelig fedt for dem, at de nu får lov at opleve det fantastiske at blive en familie.

Mit hjerte derimod siger noget andet! Jeg synes der er pisse-uretfærdigt! Jeg vil sendes i region NU! Jeg vil være mor igen inden sommer! Jeg ville lige nu ønske, at ICBF matchede kronologisk, så vi vidste, hvad vi havde at forholde os til. På den anden side, hvis de gjorde det - så havde vi ikke fået lige præcis de 2 vidunderlige unger vi har - idet vi stod hhv 5 og 3 da vi fik dem!

Indimellem bander jeg de ventende på andre lister langt væk, når de hyler over at have ventet i næsten halvandet år. Hvad fanden bilder de sig ind, tænker jeg. På den anden side set, så ved jeg godt, at de selvfølgelig tænker det samme om mig, der hyler over ventetiden til mit 3. barn, mens de venter deres første... Vi ser alle verden fra vores egen lille navle.

Nå, jeg vil gå ud og spritte min navle af - så jeg kan se klart igen. Glædes over at der trods alt er lidt bevægelse i tingene , for nogen ;-) Og så lige spise dagens anden fastelavnsbolle, bare sådan for lige at trøste mig selv lidt ;-))

Mer' vil ha' mer'...

2 kommentarer:

  1. Heidi,
    Uhh hvor kender jeg de tanker alt for godt. Det er sgu´da hårdt, at vente så længe som vi har gjort. Jeg håber så inderligt, at du og jeg inden længe får vores ønskebarn fra Colombia, og helst inden sommeren står for døren, tak.

    KH
    Katja, (har godkendelsesdato 1 dag før jer).

    SvarSlet
  2. Ja, mer' vil ha' meget mer' - der er jeg også!!!
    men men men - det er jo klart at det kan tage tid at opstøve en ny lille lækkerhed som kan leve op til standarden hos de første 2 lækkerheder... :-))
    Kh Mie (stadig laaangt fra målet...)

    SvarSlet