Tante tænker...

...ikke så meget lige nu.
December var hård, meget hård at komme igennem rent adoptionsmæssigt. Som tidligere indlæg har beskrevet, så har jeg virkelig været ramt af den tunge venteblues.

Lige før jul fik vi et nyhedsbrev, der gjorde status over formidlingen i 2008. Ikke de store nyheder eller den store optimisme at hente der, bortset fra en chokerende besked om, at hele 3 børn var blvet afvist uden grund.

2 af familierne ville alligevel ikke adoptere - hvordan man først finder ud af det så sent, fatter jeg ikke. Kan ikke lade være med at tænke om det skyldes alder eller race på det barn der var blevet dem udvalgt. Det 3. barn blev afvist, fordi det var 10 dage - 10 dage!!!! - for gammelt i forhold til den godkendelsesramme familien havde! Når barnet er uden for godkendelse, må familien takke nej og vil blive tilbudt et andet barn på et tidspunkt.

Det gør mig meget vred og frustreret, når jeg hører om sådanne afvisninger. Tror folk det er Gerdas Gavebutik med frit valg på alle hylder eller hva'?? Det sætter danske ventende i et MEGET dårligt lys i Colombia - og er det noget der kommer til at ske mange gange, vil det uden tvivl gå ud over formidlingen.

Af samme grund er vi netop blivet bedt om at opdatere straffeattester og socialrapporten, for at ICBF kan være sikre på, at de ansøgere der står på listen, rent faktisk ønsker børn.

I lyset af mit indlæg d. 17/12 bad vi lige før jul vores sagsbehandler hos AC om at undersøge, hvorvidt det var muligt at få lidt flere konkrete oplysninger på vores sag. Hun ville undersøge det i løbet af januar, nu skriver vi februar og vi har endnu ikke hørt fra hende. Heller ikke på den rykkermail, vi har sendt hende! Behøver jeg sige mere...??

Siden nytår er det gået bedre med ventefrustrationerne. Vi besluttede først på året, at vi ikke længere ville være på stand by, med nogle af de ting vi gerne vil opleve. Blandt andet derfor har vi bestilt en rejse til Californien 12 dage i april. Vi skal til San Francisco, Los Angeles, Palm Springs og San Diego. Med os på rejser tager vi farfar og Kirsten. Vi glæder os som små børn! Mere om det i et senere indlæg.

Så blev det alligevel til lidt flere tanker end forventet... ;-))